16. december: “Dødens tempel”

Julen er krydret med mord og kriminalgåder, og i december sætter vi fokus på 24 klassiske Agatha Christie-romaner, der alle er (gen)udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. En julekalender, der står i Agatha Christies tegn – og en julekalender, som forhåbentligt kan øge læseinteressen for én af genrens største forfattere!

Læs hvordan og – ikke mindst – hvorfor en uskyldig selskabsleg udvikler sig til mord i Dødens tempel (Dead Man’s Folly) fra 1956. Og når man har nået sidste side i romanen, og Poirot vanen tro har leveret et stykke detektivarbejde til UG, kan man sætte sig til rette i sofaen med episode 3 i sæson 13 i den populære tv-serie Agatha Christie’s Poirot, hvor David Suchet tumler med præcis samme mordgåde!

Klik på Hercule Poirot i højre hjørne og download en komplet oversigt over Rosenkilde & Bahnhofs Agatha Christie-romaner!

Om romanen skriver forlaget:

Den lille belgiske detektiv Hercule Poirot tilkaldes af sin gamle veninde, den kendte krimalforfatterinde Ariadne Oliver. Hun er nemlig bange for, at den selskabsleg, hvori hun har arrangeret en spændende morderjagt, kan udvikle sig til at resultere i et ægte mord. Det viser sig desværre, at hun får ret … en af deltagerne bliver myrdet, og Poirot må træde til og sætte alt ind på opklare den udfordrende gåde.

Agatha Christie 16 - Hercule Poirot - Dødens tempel - Rosenkilde & Bahnhof