Julen er krydret med mord og kriminalgåder, og i december sætter vi fokus på 24 klassiske Agatha Christie-romaner, der alle er (gen)udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. En julekalender, der står i Agatha Christies tegn – og en julekalender, som forhåbentligt kan øge læseinteressen for én af genrens største forfattere!
Kalenderen fortæller os, at vi i dag skriver den 17. december! Dermed er rækken af Hercule Poirot-romaner slut, og miss Jane Marple kan tage over. Den første roman i denne krimijulekalender med Marple i fokus er Mordet i præstegården (The Murder at the Vicarage), som Agatha Christie skrev i 1930. Og selvom St. Mary Mead er en hyggelig landsby, der oser af stokroseidyl, så er der altid en morder på spil – denne gang er det byens præst, der finder et lig! Hvis man gerne vil følge op på romanen med en filmatisering, så kan man kaste sig over Agatha Christie’s Miss Marple, hvor henholdsvis Joan Hickson (udgave fra 1986) og Geraldine McEwan (udgave fra 2004) opklarer mordet på oberst Protheroe.
Klik på Miss Marple i højre hjørne og download en komplet oversigt over Rosenkilde & Bahnhofs Agatha Christie-romaner!
Om romanen skriver forlaget: