Litteratur

19. december 2014

19. december: “Hun døde ung”

Miss Marple-ikonJulen er krydret med mord og kriminalgåder, og i december sætter vi fokus på 24 klassiske Agatha Christie-romaner, der alle er (gen)udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. En julekalender, der står i Agatha Christies tegn – og en julekalender, som forhåbentligt kan øge læseinteressen for én af genrens største forfattere!

I Hun døde ung (Sleeping Murder) fra 1976 spøger fortiden, og en ung skuespiller får pludselig et ubehageligt flashback til sin barndom, hvor hun ser sin stedmor blive myrdet! Når sidste side i bogen er vendt, og morderen er afsløret, vil man måske gerne følge op på romanen med en filmatisering. Det kan man gøre med tv-serierne Agatha Christie’s Miss Marple, der byder på to udgaver: en med Joan Hickson (udgave fra 1987) og en med Geraldine McEwan (udgave fra 2006).

Klik på Miss Marple i højre hjørne og download en komplet oversigt over Rosenkilde & Bahnhofs Agatha Christie-romaner!

Om romanen skriver forlaget:

Køb herHos fælles bekendte møder miss Marple det unge ægtepar Gwenda og Giles Reed. De er netop kommet til England fra New Zealand og er flyttet ind i et hus i den lille by Dillmouth. Men huset forekommer Gwenda ejendommeligt bekendt.

Under en teaterforestilling får en replik Gwenda til at huske en oplevelse fra hendes barndom: Som toårig overværede hun mordet på sin stedmor. Men hvem er morderen? Og var det virkelig mord?

“Lad fortiden hvile,” siger miss Marple, men det kan Giles og Gwenda ikke, og selvfølgelig får miss Marple ret: Det er farligt at rippe op i fortiden …

Miss Marple må derfor træde til.

Agatha Christie 19 - Miss Marple - Hun døde ung - Rosenkilde & Bahnhof



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *