Film

27. oktober 2010

20 af mine horrorfavoritter, som jeg bidrog med til Skræk og Rædsels Top 50-liste

Bedre sent end aldrig! Jeg vil lige lede læserne i retning af Skræk og Rædsels indlæg “De 50 bedste gysere – kåret af Skræk og Rædsels læsere“. Resultatet  af brugerafstemningen blev lagt på bloggen den 24. oktober, men jeg har først fået tid til at læse indlægget nu. Jeg vil ikke skrive så meget, men blot sende folk videre. Listen er ret interessant, og jeg bidrog selv med nedenstående 20 film:

Lister er altid sjove, så jeg bidrog naturligvis gerne  med 20 horror-favoritter. Jeg er dog ikke god til det der med “ultimative favoritter”, så ovenstående er blot et lille udvalg af film, som jeg holder særligt af. Der er dog helt sikkert 20 andre, jeg sætter lige så stor pris på. Som man kan se, så er der intet nyskabende over mine valg, som primært befinder sig i den klassiske ende af horror-skalaen … med nogle få undtagelser som f.eks. den franske “Inside”. Det er alle film, jeg ser med lige stor glæde og interesse, hver gang de ryger i afspilleren. Især “Jaws” og “Psycho” – som er filmene, der i min spæde barndom gav mig min første gåsehud – er blevet set rigtig mange gange.

  • Jaws (Steven Spielberg, 1975)
  • Psycho (Alfred Hitchcock, 1960)
  • Halloween (John Carpenter, 1978)
  • Scream (Wes Craven, 1996)
  • The Exorcist (William Friedkin, 1973)
  • The Shining (Stanley Kubrick, 1980)
  • Poltergeist (Tobe Hooper, 1982)
  • It (Tommy Lee Wallace, 1990)
  • Hellraiser (Clive Barker, 1987)
  • Child’s Play (Tom Holland, 1988)
  • Candyman (Bernard Rose, 1992)
  • Dracula (Tod Browning, 1931)
  • Alien (Ridley Scott, 1979)
  • Carrie (Brian De Palma, 1976)
  • Phantasm (Don Coscarrelli, 1979)
  • A Nightmare on Elm Street (Wes Craven, 1984)
  • Inside (Alexandre Bustillo & Julien Maury, 2007)
  • Venom (Piers Haggard, 1981)
  • The Prowler (Joseph Zito, 1981)
  • The Fly (David Cronenberg, 1986)


Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.





  1. ‘Skræk og rædsel’ – det havde jeg faktisk overvejet at kalde min fremtidige zombieblog. Men dén titel er nu strøget af listen:)
    Jeg kunne i øvrigt ikke undgå at bemærke, at din liste vist ikke indeholder én eneste film om de levende døde… skulle jeg lave én ville den nok overvejende bestå af disse.

    Jeg skal da i øvrigt have taget et seriøst kig på denne ‘Skræk og rædsel’-blog.


  2. Hej Jesper,

    Skræk & Rædsel er en meget fin horror-blog. Den er blandt de få faste blogs, som jeg tjekker dagligt.

    Du har ret: Der er ingen zombier på min liste, hvilket der nu sagtens kunne have været. Jeg er stor elsker af de stavrende kadavere, og Romeros originale trilogi sætter jeg stor pris på. Jeg glæder mig i øvrigt ganske meget til AMC-serien “The Walking Dead” … den ser cool ud! 🙂


  3. Hej Robert. Jeg genså “Candyman” for nylig – den holder faktisk rigtigt godt stadig. Jeg så “Venom” for første gang for nogle måneder siden – den skulle man vist have set dengang den kom frem for virkelig at kunne elske 😉


  4. Hej Jonas

    Haha … ja, “Venom” falder klart i nostalgi-kassen. Jeg indrømmer blankt, at jeg har noget med slanger … selv “Anaconda” og de mere eller mindre rædderlige efterfølgere kan underholde mig! Og ja, “Candyman” er stadig et godt gys 🙂

    Robert



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *