Sjov & Leg

1. januar 2017

2x BB-8 fra CoolStuff: Spheros Battle Worn-udgave af BB-8 & et vækkeur

unavngivet

They never cease to amaze me with what they’re able to come up with, you know? I said, ‘How are you ever gonna top R2-D2, the most adorable droid in movie history?’

- Mark Hamill om BB-8

Da J.J. Abrams’ længe ventede syvende kapitel i galaksesagaen fik premiere i 2015, mødte vi en spritny og herlig astromekdroide, der skulle vise sig at give R2-D2 kamp til stregen på skalaen over favoritdroider. Det var BB-8, der trillede os frejdigt i møde, og i dette indlæg skal vi se nærmere på to produkter, et vækkeur fra Bulb Botz og Spheros special edition-udgave af BB-8, der begge kan købes hos CoolStuff.dk

Men inden vi kaster os over de to spændende produkter, skal vi se nærmere på, hvem den lille droide med den store personlighed er for en størrelse.

bb-8-finn-poe-dameron-rey-star-wars-the-force-awakens

Hvem er BB-8?

BB-8 er en stærkt loyal astromekdroide, som sjældent viger fra piloten Poe Damerons side. Ligesom de ældre og større astromekdroider, der bistår Modstandsbevægelsens stjernejagerstyrker, er BB-8 bygget til at kunne kontrollere en stjernejagers styre- og strømfordelingssystemer, når droiden er anbragt i dens astromeksokkel. En selendreven motor og en stålsat, målrettet personlighed holder denne kugleformede robot utrætteligt trillende, selv når faren er størst.

Det er BB-8, der først opdager Den Første Ordens invasion af Kelvinkløften på Jakku og forsøger at advare Poe. Da det står klart, at Poe ikke kan fuldføre sin mission for general Leia Oragana, som han trofast arbejder for, beder han BB-8 om at fortsætte alene. Den lille droide  undgår tappert de angribende stormtropper og ruller ud i Jakkus ildevarslende ørkennat. Senere møder han Rey, der redder ham, og afhopperen Finn, som han tager på eventyr med.

En indre kugleformet motivator ruller BB-8’s krop, mens magnetiske kuglehjul holder dens hoved i balance øverst på kuglen. Trådløs telemetri mellem hoved og krop gør, at hovedet ikke behøver at være fæstnet til ét kontaktpunkt. Når BB-8 har brug for ekstra stabilitet eller skal forcere terræn, den ikke kan rulle igennem, affyrer den væskekabelkanoner, hvormed den kan trække sig frem til svært tilgængelige steder.

bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-6 bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-5

Poe Dameron er vokset op med historier om heltemodige piloter og deres trofaste astromekker og nærer derfor en dyb respekt sine droidevenner. Dameron holder BB-8’s systemer opdaterede og finjusterer løbende droidens mekaniske dele. BB-8 gengælder tjenesten ved at sørge for, at ethvert skib, Poe tildeles, konfigureres efter hans ønske.

Og nu til produkterne fra CoolStuff!

Hvis man har forelsket sig i den lille droide, så skal han naturligvis hjem og bo på ens matrikel, hvor han kan patruljere og vække begejstring. Der findes et hav af BB-8-udgaver, hvoraf de to, vi skal se nærmere på nu, spænder fra virkelig fin til suverænt fantastisk. Begge udgaver er stillet til rådighed af CoolStuff, der har et fint sortiment af “Star Wars”-produkter!

Lad os starte med Spheros special edition af deres BB-8, der i deres battle worn-udgave kommer med et såkaldt force band, hvormed man kan træne ens jedievner ved at skubbe og trække ens hånd. Det kræver lidt øvelse, men når man først har fået styr på teknikken, har man en fast følgesvend, der triller én i hælene. I øvrigt henviser battle worn til, at den lille droide bærer præg af al den slitage, han hentede sig under sin vandring i Jakkus ørken og de efterfølgende missioner, han var ude på sammen med Poe Dameron, Rey, Finn, Han Solo og Chewbacca.

Den lille droide er intet mindre end fantastisk, og der er timevis af underholdning og leg gemt i den avancerede astromekdroide, der kan styres via app (android, iPhone, iPad) samt det medfølgende force band. BB-8 reagerer på dine handlinger med en lang række udtryk, og den liver op ved lyden din stemme.

Man kan give den kommandoer og sætte den til at udforske og patruljere på egen hånd, hvilket gør den til en interaktiv “Star Wars”-fornøjelse af den ekstraordinære slags. Ja, man kan endda se “The Force Awakens” sammen med ham, imens han sidder og kommenterer på handlingens gang – eminent!

bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-4

Man kan naturligvis også overtage den fulde styring af BB-8 og selv gå på eventyr, og man kan optage og afspille holografiske optagelser. Hvis man nåede at investere i Spheros oprindelige udgave af BB-8, hvor der IKKE medfølger et force band, kan man købe et sådant separat hos CoolStuff.

BB-8 er mere end et stykke legetøj – den er din følgesvend. Dens hårde skal af polykarbonat beskytter den mod vand og the dark side. Med special edition-udgaven af BB-8 følger der et force band, en induktiv opladningsplade, instruktionsbog 2 USB-kabler og en smuk opbevaringsæske af metal.

Hvis man er fan af “Star Wars” og BB-8 – og hvem er ikke det? – så findes der et hav af merchandise, man kan pynte sit hjem med. Det vrimler med herlige genstande, der vil tage sig godt ud på enhver filmelskers skrivebord, enhver filmnørds hylde og enhver merchandisesamleres natbord: Her ikke mindst det fine (og store) BB-8-vækkeur fra Bulb Botz, der kan gøre selv en morgengnaven Wampa smørblød i knæene.

sphero-bb-8-star-wars-coolstuff-fiktion-og-kultur-droid

Den 20 centimeter høje BB-8 har alarm, snooze-funktion og angiver tiden i enten 12 eller 24 timers format. Han vejer flotte 450 gram, har et (naturligvis!) orange bagrundsbelyst LCD-display, der aktiveres, når man trykker ham på kuppelhovedet. Han spiser to AAA-batterier, der, meget prisværdigt, følger med, og han hører uden tvivl til blandt galaksens sejeste vækkeursdroider.

Det er en herlig ting at blive vækket af, og hvis man er en ægte nørd, og en samler med stort S, så skal man have dette vækkeur hjem til samlingen.

Is this the droid you have been looking for? Ja, det er det … og may the force be with you!

bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-1 bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-3
bb-8-star-wars-sphero-battle-worn-bb-8-disney-coolstuff-fiktion-kultur-2
vaekkeur-med-bb-8-star-wars-coolstuff-fiktion-og-kultur-droid-bulb-botz
 

collstuff-logo



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>