3. december: “Solen var vidne”

Julen er krydret med mord og kriminalgåder, og i december sætter vi fokus på 24 klassiske Agatha Christie-romaner, der alle er (gen)udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. En julekalender, der står i Agatha Christies tegn – og en julekalender, som forhåbentligt kan øge læseinteressen for én af genrens største forfattere!

Eftersom forbryderne aldrig holder fri, ja så må Poirot se sin ferie afbrudt … igen! Denne gang i Solen var vidne (Evil under the Sun), som Christie skrev i 1941. Romanen blev i øvrigt filmatiseret af James Bond-instruktøren Guy Hamilton i 1982 med Peter Ustinov i rollen som Poirot. Hvis man gerne vil se den tilsvarende episode i tv-serien Agatha Christie’s Poirot, skal man se første episode i sæson 1 fra 2001.

Klik på Hercule Poirot i højre hjørne og download en komplet oversigt over Rosenkilde & Bahnhofs Agatha Christie-romaner!

[toggle_box title=”Om romanen skriver forlaget:” width=”Width of toggle box”]

Køb herDen elegante belgiske detektiv Hercule Poirot holder ferie på Englands skønne sydkyst. Han nyder livet på et luksushotel, og på den solbeskinnede terrasse er alt fred og idyl. Rundt om Poirot sidder hotellets andre gæster. Men som Poirot siger: “Noget ondt lurer overalt under solen!” Og snart afbrydes hans ellers så fredelige feriedage … der bliver atter en gang brug for Poirots kløgt og professionalisme.

[/toggle_box]

Agatha Christie 3 - Hercule Poirot - Solen var vidne - Rosenkilde & Bahnhof