Film

6. april 2010

4 interessante biografpremierer torsdag den 8. april

På torsdag får hele fire film, som jeg har stor lyst til at se, biografpremiere. Det er fire vidt forskellige film, i vidt forskellige genrer, der er tale om.

Først er der Louis Leterriers stort opsatte Sword and Sandal-film “Clash of the Titans”, der er en genindspilning af Desmond Davis’ film fra 1981 med blandt andet Laurence Olivier som Zeus og Harry Hamlin som Perseus. I den nye udgave – der lover action/adventure non stop – bliver Zeus og Perseus spillet af henholdsvis Liam Neeson og Sam Worthington. Udover disse to medvirker også Mads Mikkelsen, Gemma Arterton og Ralph Fiennes.

Så er der også Nicolo Donatos kontroversielle debutfilm “Broderskab” – omhandlende de to uforenelige størrelser homoseksualitet og nynazisme – med blandt andet Nicolas Bro og Thure Lindhardt på rollelisten. Filmen har været ventet med spænding, og den vandt sidste år hovedprisen Den Gyldne Marcus Aurelius Jury Pris For Bedste Film på Roms Internationale Filmfestival. Prisen blev i øvrigt overrakt af selveste Milos Forman.

I den blødere ende af skalaen finder vi Allen Coulters “Remember Me” med teen-stjernen Robert Pattinson i hovedrollen. Udover Pattinson, der jo rent faktisk er en ganske udmærket skuespiller, medvirker også Emilie de Ravin, Chris Cooper, Pierce Brosnan og Lena Olin. Traileren lover drama og kærlighed af den højpotente slags.

Den sidste film på listen er Spike Jonzes “Where the Wild Things Are”. Det er den film, jeg af disse fire ser mest frem til. Traileren lover et fantastisk eventyr … og så tæller stemmecastet blandt andet James Gandolfini, Forest Whitaker, Chris Cooper og Catherine O’Hara.

“Clash of the Titans” (Louis Leterrier, 2010) ::

“Broderskab” (Nicolo Donato, 2009) ::

“Remember Me” (Allen Coulter, 2010) ::

“Where the Wild Things Are” (Spike Jonze, 2009) ::



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *