Film

20. december 2013

Filmåret 2014: Del 1

Filmåret 2014

Selvom 2014 bliver opfattet som et opvarmningsår til 2015, der i sandhed også bliver et formidabelt filmår, så byder året, vi snart træder ind i, dog stadig på en lang række spændende film, man kan se frem til.

Som altid gør superheltene deres entré i biograferne. Intet år uden Marvel og /eller DC. Det er ved at være et faktum. Og ja, 2014 bliver igen et blockbusterår af de helt store, der kommer til at byde på action, science fiction og eventyr i rigelige mængder.

Dette indlæg bliver det første ud af 7, og nedenfor ser vi nærmere på 10 af de film, der står på menuen, når 2013 bliver til 2014.

De anførte premieredatoer er vejledende og kan ændre sig.

 

1. Godzilla

En gammel kending kigger forbi næste år, når Godzilla aka Gojira jævner biograferne med jorden. Det er Gareth Edwards, der har placeret sig i instruktørstolen, og castet byder blandet andet på Elizabeth Olsen, Bryan Cranston, Sally Hawkins, Juliette Binoche og Andrew Taylor-Johnson.

Dansk biografpremiere: 15. juli 2014

2014 - Godzilla

2. The Amazing Spider-Man 2

Og ja, 2014 står naturligvis også i superheltenes tegn. Det er klart! Det er igen Marc Webb, der instruerer, og den netsvingende superhelt portrætteres for anden gang af Andrew Garfield. På skurkefronten kan vi denne gang se frem til at stifte bekendtskab med The Rhino (Paul Giamatti), Electo (Jamie Foxx) og Harry Osborne/The Green Goblin (Dane DeHaan).

Dansk biografpremiere: 14. april 2014

2014 - The Amazing Spider-Man 2

3. Edge of Tomorrow

I år kunne vi opleve Tom Cruise i Joseph Kosinskis fine og smukt fotograferede science fiction-film Oblivion, hvor han spillede overfor Olga Kurylenko, og i 2014 er Cruise igen science fiction-aktuel. Denne gang i Doug Limans Edge of Tomorrow, der også har Emily Blunt og Bill Paxton på rollelisten. Filmens manuskript er blandt andet skrevet af Christopher McQuarrie, der i 2012 instruerede Tom Cruise i actionfilmen Jack Reacher.

Dansk biografpremiere: 29. maj 2014

2014 - Edge of Tomorrow

4. Transformers: Age of Extinction

Transformers vender også tilbage til det store lærred næste år, når legebarnet Michael Bay er aktuel med den fjerde film i serien, Transformers: Age of Extinction. Denne gang er Shia LaBeouf ikke at finde på rollelisten, der dog i stedet kan byde på Mark Wahlberg. Ligeledes gør Kelsey Grammer sin entré i serien.

Dansk biografpremiere: 26. juni 2014

2014 - Transformers Age of Extinction

5. Jupiter Ascending

Jupiter Ascending, der er instrueret af de farverige Wachowskis, hører til årets mere interessante science fiction-titler. Filmen, der også har manus af The Wachowskis, byder blandt andet på Channing Tatum, Mila Kunis og Sean Bean.

Dansk biografpremiere: 26. juni 2014

2014 - Jupiter Ascending

6. X-Men: Days of Future Past

Med X-Men: Days of Future Past vender Bryan Singer tilbage til det univers, han forlod med X-Men 2 i 2003. Det er i øvrigt allerede blevet annonceret, at Singer også kommer til at instruere X-Men: Apocalypse, der i skrivende stund har en forventet biografpremiere i 2016, så de kommende år vil stadig have superhelte på biografmenuen.  

Dansk biografpremiere: 22. maj 2014

2014 - X-Men  Days of Future Past

7.  Dawn of the Planet of the Apes

Opfølgeren til den fantastiske Rise of the Planet of the Apes bliver instrueret af Matt Reeves, der også stod bag Cloverfield fra 2008 og den meget fine genindspilning Let Me In fra 2010. Det er menneskehedens dominans, der udfordres, når aben Cæsar (Andy Sirkis) leder et storstilet angreb på civilisationen. Udover Andy Sirkis, der vanen tro er sminket digitalt, finder vi også Gary Oldman og Keri Russell på rollelisten

Dansk biografpremiere: 17. juli 2014

2014 - Dawn of the Planet of the Apes

8. Captain America: The Winter Soldier

Endnu en superheltefilm, endnu en Marvel-film, endnu en opfølger: Anthony og Joe Russos Captain America: The Winter Soldier fortsætter fortællingen om patrioten Steve Rodgers aka Captain Americas kamp mod ondskab og uretfærdighed, og denne gang tæller castet også Robert Redford.

Dansk biografpremiere: 3. april 2014

2014 - Captain America The Winter Soldier

9. RoboCop

Intet filmår uden genindspilninger! 2013 kunne blandt andet byde på genindspilningen af Brian De Palmas Carrie, og næste år er det Paul Verhoevens actiondystopi RoboCop, der får premiere i helt nye klæder. Det er den brasilianske instruktør José Padhilla, der også er instruktøren bag Tropa de Elite-filmene, som står bag genindspilningen af Verhoeven-klassikeren. Alex Murphy aka RoboCop bliver denne gang spillet af den svenske skuespiller Joel Kinnaman, der er kendt fra den amerikanske udgave af Forbrydelsen, The Killing.

Dansk biografpremiere: 6. februar 2014

2014 - RoboCop

10. Big Eyes

Det er Tim Burton, der er instruktøren bag dette biografiske drama, der handler om maleren Margaret Keane, der oplevede en enorm succes med sin kunst i 1950’erne – og som i 1960’erne måtte igennem et juridisk slagsmål med sin mand, der påstod, at han var kunstneren bag malerierne. Big Eyes er interessant, da Burton som instruktør ikke er i kendt genrefarvand, hvilket kan vise sig at være et plus. Og så har han i øvrigt hverken Johnny Depp eller Helena Bonham Carter på rollelisten, og filmen er ikke Disney-produceret. Lad os håbe, at nye veje er gode veje – det trænger han til, den kære Burton.

En dansk biografpremiere er endnu ikke blevet offentliggjort.

timburton-bigeyes-painting-tsr



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>