6 gode børnebøger fra Politikens Forlag

Politikens Forlag har en fin børnebogsprofil, der blandt andet tæller bøger af forfattere som Anders Morgenthaler, Lars Daneskov, Sigurd Barrett, Manu Sareen og Renée Toft Simonsen. Disse repræsenterer den moderne ende af forlagets børnebogsskala, hvor Zdeněk Milers historier om Lille Muldvarp, samt Annette Tisons og Talus Taylors eventyr med hele den farverige (og pjuskede!) Barbapapa-familie, hører til i den klassiske ende af selvsamme skala.

Nedenfor præsenteres der i alt seks titler fra disse to serier: Altså Lille Muldvarp-serien, der blev skabt af den tjekkiske filmskaber Zdeněk Miler i 1954, og Barbapapa-serien, der blev skabt af ægteparret Tison og Taylor i 1970. Det er bøger, der egner sig fortrinligt til højtlæsning for familiens mindste lyttere, og denne families testlytter var begejstret for begge serier … dog især Barbapapa og den kreative Barbapjuske.


Lille Muldvarp og hans lille bil af Zdenek Miler & Eduard Petiská

Lille Muldvarp og hans lille bilI Lille Muldvarp og hans lille bil ønsker Lille Muldvarp sig brændende en bil. Men hvordan får man muldvarpekløerne i en sådan, når man er en lille petit fætter, der er mindre end en smølf? Jo, man bygger den da selv. Og så er eventyret ellers skudt i gang, og den fine og højtlæsningsvenlige tekst, der i øvrigt er oversat af blandt andre Lars Daneskov, er ledsaget af de fineste tegninger. Læs mere hos forlaget!

Lille Muldvarp og den grønne stjerne af Zdenek Miler & H. Doskocilovás

Lille Muldvarp og den grønne stjerneIgen er vi på eventyr med Lille Muldvarp, der denne gang har fundet den smukkeste, grønne sten. Ja, den er faktisk så smuk, at Muldvarp synes, at den skal op på himlen og blinke med alle de andre stjerner. Tegningerne i Lille Muldvarp og den grønne sten er ikke så polerede som i Lille Muldvarp og hans lille bil, men har en mere blød og eventyrlig streg. Begge eventyr med Lille Muldvarp er udgivet som hardback-bøger. Læs mere hos forlaget!

Barbapapa af Annette Tison & Talus Taylor

BarbapapaHer får du historien om, hvorledes Barbapapa kom til verden i Francois’ have. Han lå i jorden som et lille, lyserødt kim, der voksede sig større og større for til sidst at bryde igennem som den Barbapapa, vi kender i dag. Det er dog ikke let, at være stor og lyserød, hvilket staklen må sande, da han ender bag tremmer i zoologisk have. Bogen, der første gang udkom i 1970, er en klassiker, som ikke må mangle i børnebogssamlingen. Læs mere hos forlaget!

En dag med Barbapapa af Annette Tison & Talus Taylor

En dag med BarbapapaEn dag med Barbapapa er en herlig papbog på 20 sider, der henvender sig til de yngste Barbapapa-fans. Det er en billedbog, hvor hver side helliger sig ét medlem af Barbapapa-familien og fortæller en lille historie med det pågældende familiemedlem i centrum. Bogen er inddelt i faner, hvor hver fane afbilleder et af medlemmerne … så kan man let bladre hen til favoritten, der i dette tilfælde er Barbapjuske. Læs mere hos forlaget!

Barbapapa: Skibet af Annette Tison & Talus Taylor

Barbapapa SkibetI denne miniputhistorie, der første gang blev udgivet i 1974, er hele den farverige Barbapapa-familie taget til stranden, hvor de nyder det gode vejr. De ender dog i til søs i et gammelt og faldefærdigt skib, der langsomt falder fra hinanden i en hidsig storm. Det hele slutter naturligvis godt, og besætningen, såvel som den lyttende, kan ånde lettet op, da familien til sidst kommer i sikker havn. Læs mere hos forlaget!

Barbapapa: I køkkenet af Annette Tison & Talus Taylor

Barbapapa I køkkenetI miniputhistorien Barbapapa: I køkkenet, der ligeledes blev udgivet første gang i 1974, har Barbamama og hele familien travlt med at bage til Barbapapas fødselsdag. Dog går børnene mere i vejen end til hånde, og Barbamama må forvise børnene fra køkkenet, så hun i ro og mag kan få bagt fødselsdagskagen færdig. Som de øvrige historier er denne også en fornøjelse at læse op, og tegningerne vækker minder fra ens egen barndom. Læs mere hos forlaget!

Lille Muldvarp og hans lille bil

Lille Muldvarp og den grønne stjerne

Barbapapa

En dag med Barbapapa

Barbapapa Skibet

Barbapapa I køkkenet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.