TV

15. maj 2014

7 trailers til efterårets nye serier på Fox

Gotham: Den nye “super”helte-satsning fra Fox tager ikke udgangspunkt i Batmans gøren og laden, men i den retfærdige James Gordons kamp mod byens forbrydere. Gordon bliver spillet af Ben McKenzie, og tv-serien, der er skabt af Bruno Heller, manden bag The Mentalist, byder blandt andet på kendte Gotham-skurke som Penguin, the Riddler, Catwoman, Two-Face, the Joker, Poison Ivy og Scarecrow.

Gracepoint: Dette er en remake-serie, der bygger på den britiske ITV-produktion Broadchurch, der pt. bliver sendt på TV2. Serien, der består af 10 episoder, handler om mordet på en lille dreng. Og ja, det er Breaking Bads Anna Gunn, der spiller én af hovedrollerne. I øvrigt medvirker en anden af skuespillerne, David Tennant, i såvel den britiske originalserie, som i den amerikanske genindspilning. 

Mulaney: Mulaney er en ny sitcom, der er skabt af John Mulaney fra Saturday Night Live. I serien spiller John Mulaney en fiktiv udgave af sig selv. Fox-chefen Kevin Reilly har udtalt, at Mulaney bliver Seinfeld for en ny generation. Store ord, må man sige.

HieroglyphMed Hieroglyph, der er skabt af Travis Beachham, skal vi en tur til det gamle Ægypten. Tv-serier af denne kaliber, der befinder sig inden for fantasy/adventure-genren, har det traditionelt set svært hos Fox, og det skal blive spændende at se, om serien får et liv ud over første sæson.

Empire: Det er Lee Daniels, instruktøren bag film som Precious (2009) og The Butler (2013), der har skabt Empire – en dramaserie, der tager afsæt i et hip hop-dynasti, hvor Terrence Howard spiller familieoverhovedet Lucious Lyon.

Wayward Pines: Tv-serien, der bygger på romanen Pines af Blake Crouch, handler om to FBI-agenters forsvinden i en lille, mystisk by i Idaho. Agenternes forsvinden efterforskes af Secret Service-agenten Ethan Burke, der spilles af Matt Dillon. Tv-serien co-produceres af M. Night Shyamalan, og Terrence Howard, der også er aktuel i ovenstående Empire, har en rolle som sheriffen Arnold Pope.

Backstrom: Det er Hart Hanson, der er skaberen bag Backstrom, og med tanke på, at han også står bag den populære og pt. 10 sæsoner lange crimeserie Bones (2005-), er Backstrom værd at bide mærke i. Serien, hvis hovedkarakter er den overvægtige, utiltalende, semialkoholske Everett Backstrom (Rainn Wilson) bygger på den svenske forfatter Leif G. W. Perssons bogserie om detektiven Bäckström.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *