Litteratur

9. december 2014

9. december: “Mordet i Orientekspressen”

Julen er krydret med mord og kriminalgåder, og i december sætter vi fokus på 24 klassiske Agatha Christie-romaner, der alle er (gen)udgivet af Rosenkilde & Bahnhof. En julekalender, der står i Agatha Christies tegn – og en julekalender, som forhåbentligt kan øge læseinteressen for én af genrens største forfattere!

Mordet i Orientekspressen (Murder on the Orient Express) er én af Agatha Christies mest kendte og elskede romaner, og den er også blandt mine absolutte favoritter. Romanen skrev hun i 1934, og 40 år efter – i 1974 – kom Sidney Lumets anmelderroste og Oscarvindende filmatisering med herlige Albert Finney i rollen som Poirot. Udgaven med ditto herlige David Suchet, der indgår i tv-serien Agatha Christie’s Poirot, er fra 2010 og indgår i sæson 12 som episode 3.

Klik på Hercule Poirot i højre hjørne og download en komplet oversigt over Rosenkilde & Bahnhofs Agatha Christie-romaner!

Om romanen skriver forlaget:

Køb herDen kendte detektiv Hercule Poirot får i sidste øjeblik en ledig plads i Istanbul-Calais-vognen på det berømte tog Orientekspressen. Toget sidder fast i en snedrive i Jugoslavien, og en passager bliver myrdet. Hvad er der sket? Gerningsstedet er totalt isoleret fra omverdenen og uden adgang fra de andre vogne i toget, så det må være en af de tolv passagerer, der har begået mordet. Mange af dem har et motiv til at dræbe Ratchett, som viser sig ikke at have rent mel i posen. Poirot burde som “øjenvidne” have et forspring i opklaringen af drabet. Men i passagerernes bagage viser der sig at være mange indicier, der peger i forskellige retninger, ligesom der foregår en hel del mystiske hændelser.

Agatha Christie 9 - Hercule Poirot - Mordet i Orientekspressen - Rosenkilde & Bahnhof



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *