|
Jeg mener ikke selv, at jeg husker dårligt - så langt fra, endda. Ikke desto mindre kommer der hvert år et hav af nye film, der virker spændende, interessante, fornyende og (ikke mindst) underholdende. Film, som man helst ikke vil gå glip af. Film, som man skal se - hvis man ellers ikke glemmer dem.
Der er naturligvis film, der huskes bedre end andre. Man glemmer ikke at se Tarantinos, Spielbergs, Nolans eller Finchers nyeste udspil - det er klart. De bliver slået stort op, de lagres automatisk på ens harddisk, og man får dem også (før eller siden) set.
Man glemmer heller ikke sådanne film som Lars von Triers "Antichrist" eller Niels Arden Oplevs "Mænd der hader kvinder" - de er ikke i fare for at blive oplsugt af den malstrøm af film, der hvert år bliver produceret. Det er ikke disse film, man glemmer - det tillader samfundet, det tillader medierne, ikke. Man skal nok blive husket på, at de eksisterer.
Det er tværtimod de mindre film. Filmene, med små budgetter. Filmene, der er instrueret af knapt så kendte (måske endog ukendte) instruktører. Filmene med et cast af skuespillere, der endnu ikke har fået etableret sig i filmverdenen. Filmene, der ikke kommer i biografen - herhjemme. Det er disse film, man er i fare for at glemme. I fare for ikke at huske.
Film som f.eks. Doris Döries "Kirschblüten", Cédric Klapisch "Paris", Spierig-brødrenes "Daybreakers", Scott Stewarts "Legion" eller Marcuc Dunstans "The Collector". Det er blandt andet sådanne film, der glider ud i den filmiske periferi, når de store blockbusters, med store Hollywood-navne knyttet til sig, tromler henover biografernes lærreder.
Derfor har jeg oprettet denne side, der skal minde mig om alle de spændende film, der af den ene eller anden årsag har vakt min interesse. De nyeste befinder sig øverst på siden, de ældste nederst. Ydermere har jeg knyttet et Apple-link til hvert filmcover, så man - når man klikker på coveret - bliver guidet videre til Apple Movie Trailers, hvor man kan se traileren til den pågældende film.
Det er rent nørderi, hvilket jeg uden skam vedkender. Og nørderiet tager endog yderligere et skridt op, da jeg også (under filmens cover) med et "SET" indikerer, om jeg har fået set den pågældende film eller ej. Det tjener ikke noget andet formål, end at jeg hygger mig med det - og det ganske gevaldigt, endda! Hvis man uforvarende skulle komme forbi netop denne side, så kan man jo altid hygge sig med at se en trailer eller to.
Jeg har det med film, som jeg har det med tv-serier, litteratur og malerier. Når man er omgivet af disse, når man er på biblioteket, museet eller i en stor filmbutik, så bliver man altid sin egen dødelighed bevidst. Man må desværre erkende, at livet er defineret af en naturlig grænse, og at man aldrig nogensinde vil få set de mange film og tv-serier, læst de mange romaner, noveller og digte eller få set de flotte malerier og skulpturer, skabt af store kunstnere, der befinder sig rundt om på verdens mange museer. Men glemme, at de eksisterer, det kommer jeg i hvert fald ikke til. |
