Berlin glemmer ikke, men vælger aktivt (og bevidst) at huske. Det er en dyd, det er en nødvendighed, ikke at glemme, ikke at negligere, fortiden. Overalt, hvor man kommer, hvor man går, hvor man kigger hen, dér er fortiden til stede. Monumental i sin historiske vælde omfavner den os og lader os forstå, at intet er glemt. Historien er forankret i byens selvbevidsthed, og hvor end man befinder sig, pulserer den som en dunkende åre igennem byen. Berlin er som en levende organisme, der varsomt tager hånd om sin glædeløse fortid samtidig med, at den formår at blomstre som en dynamisk og turbulentcharmerende storby. Berlin værner nænsomt om sin historie, men bliver aldrig moderligt overbeskyttende.
Berlin er den tyske moderby, der plejer sine ar, der ikke for så længe siden var blødende sår. Berlin er et sus, et historisk vingesus. Så står man ved den skamskudte Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, der troner som et deformt vidnesbyrd over krigens altødelæggende ragnarok. Så står man ved Brandenburger Tor, hvor først Kennedy, så Reagan og Clinton holdt deres respektive taler. Så står man ved Goldt Else, der på toppen af Siegessäule spejder ud over Tiergarten. Udover Berlin. Ved Siegessäule, hvor Obama, den nye verdens leder, holdt sin tale for tusindvis af begejstrede tyskere, begejstrede berlinere, begejstrede mennesker. Ved Siegessäule, der minder os danskere om slaget, om nederlaget, ved Dybbøl.
Hvor du end går, hvor du end sætter dine fødder og lader dine øjne hvile, der finder du mindesmærker over den galskab, over det krigsraseri, verden blev opslugt af og kastet ud i.
Et af Berlins mest omdiskuterede mindesmærker - Denkmal für die ermordeten Juden Europas - finder man ikke langt fra Brandenburger Tor. På en af Berlins dyreste pladser, hvor kvadratmeterprisen ikke just rangerer i den billige ende, åbnede kunstneren Peter Eisenheim i 2005 et 19.000 kvm stort mindesmærke. Her rejser høje, rektangulære blokke af mørkegrå cement sig. Så langt øjet rækker, ser man disse imposante steler rejse sig i et labyrintisk virvar af mørke og skygger. Man forsvinder i et mylder af blokke, og selvom enhver symbolik ifølge Eisenheim skulle være undgået, så åbner det uvilkårligt for en række nærliggende fortolkninger. At man ikke ved, hvad der venter om næste hjørne. At jødernes færd gennem krigen var præget af usikkerhed og angst.
Ligeledes fortæller bronzeplaketter, nedlagt i jorden overalt i Berlin, at i dette og dette og dette hus, der boede jødiske familier, der blev deporteret til Auswitz, Birkenau eller andre udryddelseslejre, hvor de mistede livet. Man slipper aldrig for stillingtagen, når man besøger Berlin. Man slipper aldrig for at tænke på den tid, hvor tusindvis, ja millionvis af uskyldige mennesker levede i angst og blev kastet ud i et skælvende, verdensomspændende vanvid.
Berlin Mitte huser velsagtens nogle af byens smukkeste bygningsværker. Her kan man gå tur på Unter den Linden, her ligger Brandenburger Tor og pragtbyggeriet Humboldt-Universität. Ja, i Berlins historiske bykerne nærmest falder man over seværdighederne, der tæller smukke barokke og klassicistiske bygningsværker og internationalt berømmede museer.
At stå foran portene til det forhenværende Friedrich-Wilhelm-Universiät, det nuværende Humboldt-Universität, hvor mastodonten og humanisten Wilhelm von Humboldt troner i ophøjet positur, er ubeskriveligt af flere årsager. Man kan fra universitetet spejde over på Bebelplatz, hvor over 20.000 bøger en majnat i 1933 blev brændt på bålet. På foranledning af nationalsocialisterne fodrede en hujende menneskemængde de sultne flammer med humanismen og den jødiske ånd i bogform. Her måtte bøger af Thomas Mann, Heinrich Heine og Stefan Zweig ofres, da de ikke passede ind i den nye nazistiske regering. Det ville givetvis have smertet Humboldt, hvis han havde overværet dette vanvid mod litteraturen, mod kunsten. Humboldt, der var nær ven af Goethe og Schiller. I dag kan man på Bebelplatz - i midten af pladsen - stifte bekendtskab med Micha Ulmanns værk, der er et mindesmærke over bogafbrændingen. Under en glasplade kan man se ned i et hvidt rum, et bibliotek, med tomme hylder. Hylder, hvor der er plads til 20.000 bøger.
Museums-Insel, der er Berlins store museumskompleks, er uden sidestykke i verden.
Museums øen, den ligger placeret midt i Spree, huser fem meget forskellige museer: Altes Museum, Neues Museum, Alte Nationalgalerie, Pergarmon Museum og Bode Museum. Her kan man, som kunstelsker, som kunstconnaisseur, svælge i et utal af epoker og stilarter.
Her må jeg med glæde og entusiasme fremhæve Alte Nationalgalerie, hvis arkitektur alene er en fryd for øjnene. Arkitekturen er inspireret af oldtidens tempelbygninger, og museets samling består af europæisk 1800-tals kunst med vægt på den tyske romantik. Her bør man især bemærke den smukke samling af Caspar David Friedrich-værker, som museet er i besiddelse af. Han er en højpotent romantiker, hvis stil ligger i smuk forlængelse af briten J. M. W. Turners.
Som romantiker var hans forhold til naturen stærkt åndeligt, kristent og fyldt med symbolik. Hans værker er fulde af længsel: efter det åndelige liv hinsides graven, efter storhed, efter intense oplevelser. Når man beundrer hans værker, skal man se efter hans symbolik. F.eks. egetræer og gotiske kirker, som repræsenterer kristendommen. Udgåede træer, der repræsenterer død og fortvivlelse. Skibe, der symboliserer overgangen fra nuet til evigheden. Skikkelser, der kigger ud ad vinduer eller mod horisonten, symboliserer længsel. Besøg museet og oplev ikke kun Friedrich, men også Manet, Cézanne, Renoir og vor egen Bertel Thorvaldsen - det er overvældende og imposant.
Berlin er i sandhed en kulturens og kunstens kerneby, der ikke kun udgøres af sin egen fortid. Den lever og ånder naturligvis også i en sprudlende nutid, hvor kunst og kultur skaber rammen for en af de mest interessante og multifacetterede, europæiske storbyer. Berlin er et epicenter for litteratur, billedkunst, arkitektur, film og filosofi. En højborg for humaniora og de æstetiske videnskaber. Her kan man gå tur med Rilke i Tiergarten, sidde på en café med Heine og nyde Döblin på, ja på Alexanderplatz - hvor ellers? Berlin er byen, hvor man entusiastisk kan dyrke de kanoniserede klassikere, læse mesterværkerne og svælge hen i lutrende sætninger skrevet af nogle af litteraturhistoriens absolutte mastodonter.
Man kan også, hvis man ønsker at slappe af med mere nutidig litteratur, gøre sig det mageligt på en bænk på Museums-Insel, sætte sig på en café, måske en Starbucks, eller slå sig ned ved Spree på trapperne bagved Rigsdagen, der smukt indrammer Berlins bykerne som et par læber i et krøllet smil. Floden byder på dulmende kølighed, på skygge og saglighed, hvis man for en kort stund ønsker at forsvinde fra byens asfalthede. Her kan man give sig i kast med en omgang Berlin Noir - denne nye, sprogligt æstetiske krimitype, der praktiseres af f.eks. Volker Kutcher. Her kan man slænge sig med medbragt kaffe. Her kan man nyde det myldrende liv, der omgiver én.
Berlin er en ægte flanør-by, en livsnyder-by, og befinder man sig på Kurfürstendamm, så vil man kunne opleve det klassiske Charlottenburg, der indbydende drager flanører til slentreture og afslapning eller, som berlinerne siger, "Am Ku'damm bummeln gehen". Her kan man opleve cafélivet, hvor livsnyderne mestrer den diskrete charme, borgerskabet behersker så godt. Her hersker en afslappet stemning af "leben und leben lassen", af at have al tid i verden til at fordybe sig i sin avis, i sin litteratur og drikke sin kaffe i afslappet magelighed for bagefter at gå på bogjagt i de mange spændende bogbutikker. Berlin er åbenhed. Berlin er imødekommenhed. Berlin er glæde - livsglæde.
At Berlin aldrig sover, gjorde Tom Kristensen os allerede opmærksom på i 1921 i digtet Nat i Berlin. Sådan var det dengang, sådan er det også i dag. Besøg denne prægtige, tyske storstad, hvor Asta Nielsen havde hjemme. Tag på museerne. Nyd malerierne. Opslug epokerne. Besøg Potsdamer Platz, der med sin monumentale arkitektur på godt og ondt mimer et mini-Manhattan. Besøg filmmuseet. Lad dig forlede af opera og klassisk musik. Lad dig forføre af Bachs barokke kantater i én af Berlins smukke kirker. Besøg Gendarmenmarkt og beundre de smukke tvillingekirker, Deutcher Dom og Französischer Dom. Eller måske du er én af de heldige, der skal høre U2 give den gas på Olympia Stadion nu til sommer?
Berlin er stor, men intim. Berlin er grandios, men ikke overlæsset. Berlin er moderne, men ikke hypermoderne. Berlin er herlig!
