Comics

7. januar 2015

Anders And & Co. nr. 1 – 2015

Anders And & Co - julelogo 2

Anders And & Co - 2Årets første Anders And & Co. har fået vokseværk! Jo, det er faktisk skudt i vejret med en hel centimeter. I den forbindelse er der også lavet nye, flotte samlemapper, der er tilpasset den nye højde, så dine nye blade kan stå trygt og sikkert. Dem kan du købe her.

Det er Anders And, der kickstarter 2015 – og det gør han med Århundredets fest!  Onkel Joakim hyrer Anders til at spionere hos en nytårsfest, der holdes af Maharajaen af Hejsastan. Det er nemlig sådan, at den excentriske Maharaja sælger borerettighederne til sin olie til den bedst udklædte. Så Anders skal aflægge rapport til Joakim, så han kan troppe op i den bedste udklædning og dermed få rettighederne. Desværre er det sådan, at Anders – for igen at komme i kridthuset hos Andersine – har inviteret hende med til nytårsfesten. Men det er svært både at spionere OG have fokus på sin medbragte kæreste! Problemer, problemer, problemer!

Hvem er det, der har stjålet Maharajaens kronjuvel!? Det er gåden i Du gådeste-historien Kronjuvelen. Og her viser Andersine sig som lidt af en detektiv, da hun har luret, hvem forbryderen er.

I Mickey Mouse-historien Snefri is har Fedtmule og Mickey skovlet skovsøen fri fra sne, så de sammen med Minnie og Mik & Mak kan stå på skøjter. Desværre kommer Sorteper og ødelægger hyggen, da han begynder at læsse en masse træstammer ud på isen. Det bliver der naturligvis sat en effektiv stopper for, så skøjtehyggen igen kan begynde.

Anders And-historien Skræmmemesteren, der er en af de såkaldte eksperthistorier, hvor Anders viser sine evner inden for et særligt område, kunne man med fordel have gemt til årets Halloween-nummer. Anders, der ikke lader sig skræmme så let (han har fjer på brystet) ansættes af en forlystelsespark til at udvikle den optimale skræmme-rutsjebane – og det gør han så godt, at chefen besvimer!

Dette nummer byder også på Carl Barks-historien Bjørnetæmmeren, der første gang blev bragt i Anders And & Co. nr. 11 fra 1964. Her hjælper Georg Gearløs fætter Højben med at imponere medlemmerne af Lykkeriddernes Klub. Og hvordan vil Højben imponere medlemmerne, tænker du? Jo, han vil skam nedlægge en bjørn med de bare andenæver!

Også Rip, Rap og Rup er at finde i årets første nummer – og de er på krigsstien! I Red vores legeplads har en kapitalistisk byggematador købt den grund, hvor ungernes legeplads befinder sig. Så nu skal legepladsen fjernes, så der kan blive gjort plads til luksuslejligheder for millionærer. Det finder de tre gæve grønspætter sig naturligvis ikke i, og de udtænker straks en plan, der skal stoppe byggeriet.

Vi får også første del af den fortsatte historie Onkel Joakims bryllup. Her kommer Joakim i lidt af en kattepine, da hans fortid og privatliv pludselig bliver gjort tilgængelig i aviserne. Jo, når man er rig og berømt, så er man i overhængende fare for at blive hængt ud. Det viser sig, at Joakim i sine unge dage  var forlovet og skulle giftes med en ung kvinde ved navn Susanne. Hun forsvandt dog, og man frygtede det værste – at hun var druknet! Nu dukker der pludselig en masse kvinder op, og de påstår alle, at de er Susanne – og de vil giftes!

Dette nummer afsluttes med gaghistorien Gammelt venskab. Det er en Fedtmule-historie, der er tegnet af Daan Jippes – jeg elsker hans viltre og energiske streg! I historien finder Fedtmule ud af, at det nogle gange – rent økonomisk – godt kan betale sig IKKE at opsøge fortiden.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 51 & 52 – 2014 Anders And & Co. 2 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Århundredets fest (Anders And)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Kronjuvelen (Du gådeste)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – Snefri is (Mickey Mouse)
Historie: Frank Jonker / Tegninger: José Antonio González & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Skræmmemesteren (Anders And)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5  – Bjørnetæmmeren (Georg Gearløs)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
6 – Red vores legeplads (Rip, Rap & Rup)
Historie: Terry Laban / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Maya Åstrup
7 – Onkel Joakims bryllup: Del 1 (Onkel Joakim)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein/ Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Gammelt venskab (Fedtmule)
Historie: Francois Corteggiani / Tegninger: Daan Jippes / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen

Anders And & Co. nr. 1 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 1
Udgivelsesdato: 29. december
Pris: 26,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Arild Midthun
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>