Anders And & Co. nr. 15 – 2015

Anders And & Co - 2Dette nummer byder på 9 historier, og i Anders And-historien Hvem er hvem? drømmer Anders om at blive spion, da han har set lidt for mange spionfilm med Daniel Krik. Og selvom Rip, Rap og Rup forsøger at holde ham nede på jorden, ender han alligevel med at afsløre en muldvarp i Andebys Hemmelige EfterretningsMilitær.

I Du gådeste-historien Forårsrengøring er der blevet stjålet et smykkeskrin … eller er der? En ting er dog sikker, både Minnie og Mickey har gennemskuet, hvad der er sket.

I Klavs Krikke-historien Bankrøverne er Klavs ret irriteret på Nora Malkeko, der har været lidt for flittig med rengøringen på hans bilværksted. Dog viser det sig, at rengøring kan være nok så praktisk, når det drejer sig om at fange et par bankrøvere på flugt.

Det står skidt til med indtægterne på Bedstemor Ands gård i historien Når der går ged i den. Det hele ændrer sig dog til det bedre, efter at Bedstemor And har løbet sin hidsige gedebuk træt. Dagen efter vågner hun til indtægter, korncirkler og UFO-nørder … læs historien og find ud af, hvordan det hele hænger sammen.

Georg Gearløs får altid de utaknemmeligste opgaver, og hans kunder er ofte alt andet end høflige. Det gør sig også gældende i historien Talen, hvor Gearløs får en opgave af en selvhøjtidelig bankdirektør, der er alt andet end galant over for Lille Hjælper. Men selvom man er lille og ikke kan tale, så kan man sagtens være vaks og få skovlen under en stor og doven bankdirektør.

Onkel Joakim er taget på eventyr med den utroligt irriterende eventyrer Per Vigtig. De leder efter en skjult skat, og i Tilfældigt skattefund får vi bevist, at den der skryder højst sjældent har noget interessant at sige.

I Mad på bordet kommer Anders træt hjem efter en lang og udmarvende dag på magarinefabrikken. Rip, Rap og Rup har ikke bestilt andet end at spille computerspil, og Anders bliver tosset over, at der ikke er mad på bordet. Nu indgår han et væddemål med ungerne: Han vil – uden brug af supermarked – selv fange/finde sin aftensmad, som han gjorde, da han var ung. Det bliver lettere sagt end gjort, men noget får han da i nettet, da han drager på fisketur.

Dette nummer byder også på første del af Marco Rotas Bjørne-bande-historie På krydstogt. Bjørne-banden er trætte af aldrig at have penge på sig, og derfor drager de af sted på krydstogt med turister, der har velspækkede pengepunge med på ferie. Nu skal der røves … men kommer alt til at gå efter planen?

I dette nummers sidste historie, Fedtmule-gaghistorien Læsestof, viser det sig, at Fedtmules favoritmagasin er steget til det dobbelte. Mickey synes at det er en horribel prisstigning, men Fedtmule vælger en helt anden synsvinkel på den betragtelige merpris.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 13-14 – 2015 Anders And & Co. 16 – 2015

[box_dark]HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:[/box_dark]

1 – Hvem er hvem (Anders And)
Historie: Jan Gulbransson & Robert Klein / Tegninger: Jan Gulbransson / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Forårsrengøring (Du gådeste)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – Bankrøverne (Klavs Krikke)
Historie: Evert Geradts / Tegninger: Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Når der går ged i den (Bedstemor And)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Raúl Bratesko / Oversættelse: Maya Åstrup
5 – Talen (Georg Gearløs)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Sander Gulien / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Tilfældigt skattefund (Onkel Joakim)
Historie: Stefan Petrucha / Tegninger: Luis Podavin / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
7 – Mad på bordet (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – På krydstogt: Del 1 (Bjørne-banden)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
9 – Læsestof (Fedtmule)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Carmen Pérez & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 15 - 2015 (stor)

[box_dark]INFO OM UDGIVELSEN:[/box_dark]

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 15
Udgivelsesdato: 9. april
Pris: 28,95
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: ??
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet