Comics

16. april 2015

Anders And & Co. nr. 16 – 2015

Anders And & Co - 2Dette nummer er ganske særligt. Det er et temanummer, der står i kunsthistoriens tegn. Nummeret byder på fem historier samt en midtersektion med hele seks andeficerede malerier skabt med afsæt i nogle af kunsthistoriens helt store mesterværker. Blandt andet har mestertegneren Marco Rota på smukkeste vis andeficeret P.S. Krøyers Sommeraften ved Skagen Sønderstrand … herligt!

I Feriolis Onkel Joakim-historie En dyr udstilling, der indleder dette nummer, bliver verdens rigeste and ekskluderet fra Milliardærklubben, da han – som kunstsnobberne skyder ham i skoene – ikke har sans for kunst. Han kan først søge om optagelse igen, når han kommer på forsiden af Kunstens Verden. Det hele ser ud til at flaske sig for von And, der har lånt nogle af kunsthistoriens største malerier, der skal udstilles på Von And Galleri. Det hele ender dog i midlertidigt kaos, da malerierne – heriblandt Mona Lisa – bliver stjålet!

I Mickey Mouse-historien Småtingsafdelingen er Andeby Museum for Kunst gentagne gange blevet udsat for røveri: En kunsttyv har stjålet en lang række uvurderlige værker, og Minnie, der arbejder på museet, er bange for, at tyven slår til, imens hun er på arbejde. Og ganske rigtigt … det gør han! Men sammen med Mickey – og ikke mindst Pluto – får de skovlen under kunsttyven!

I Vicars Rip, Rap og Rup-historie Ren inspiration har kunstværkerne på Andeby Kunstmuseum fået nok af alle de uengagerede og uvidende gæster, der besøger museet. Derfor flygter de ud af deres malerier og ind i en kunstverden, der hedder Inspiration. Nu gælder det om at få kunstværkerne tilbage, men det er lettere sagt end gjort.

Dette nummer byder også på anden og sidste del af Marco Rotas Bjørne-bande-historie På krydstogt. Bjørne-banden, der har røvet banken i Porto Gordo, er blevet efterladt af krydstogtsskibet. Og ikke nok med det, så har de også fået Porto Gordos indbyggere i nakken, da de ikke vil finde sig i, at Bjørne-banden har stjålet alle deres penge. Finder den evigt uheldige tyvebande mon tilbage ombord på krydstogtsskibet? Og får de lov til at beholde deres surt stjålne penge fra banken i Porto Gordo? Læs afslutningen på historien og bliv klogere!

Den sidste historie i dette nummer er Du gådeste-historien Statuen. Mickey er blevet hyret som detektiv for at finde en værdifuld statue, der er blevet stjålet. Men hvem er tyven? Mickey besøger tre mistænkte og gennemskuer lynhurtigt, hvem der er en den skyldige … gør du også?

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 15 – 2015 Anders And & Co. 17 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – En dyr udstilling (Onkel Joakim)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Småtingsafdelingen (Mickey Mouse)
Historie: Frauke Schmidt / Tegninger: Joaquín / Oversættelse: Maya Åstrup
3 – Ren inspiration (Rip, Rap og Rup)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – På krydstogt: Del 2 (Bjørne-banden)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
5 – Statuen (Du gådeste)
Historie & tegninger:: Miguel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
Anders And & Co. nr. 16 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 16
Udgivelsesdato: 16. april
Pris: 28,95
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *