Comics

7. maj 2015

Anders And & Co. nr. 19 – 2015

Anders And & Co - 2Onkel Joakim skal på forretningsrejse i Den nye pige, og han overdrager nøglen til pengetanken til Rip, Rap og Rup. Nøglen får de brug for, da de skal hjælpe en mystisk pige med at komme tilbage til sin egen verden … der skal nemlig bruges tyve kilo guld for at transportere den magikyndige pige hjem til sin egen verden.

I Du gådeste-historien Amatørdetektiv kommer Bedstemor And på lidt af en detektivopgave, da hun skal finde ud af, hvem der har spist hendes nybagte tærte. Er det Guf, Andersine, Anders eller Rip, Rap og Rup? Bedstemor And ved det … gør du?

Skurkene er aldrig heldige i Disneys historier, og da Store Stygge Ulv i Lotteriet endnu en gang forsøger at fange de tre lækre grisebasser, ender han med en slem hovedpine forårsaget af Gårdmand Bjørns trofaste – og store! – kølle.

I gag-historien Selvparkering er det for en gangs skyld den evigt heldige Højben, der bliver overrasket, da Anders viser sin smarte selvparkeringsmekanisme frem, der er installeret i trofaste 313.

Der skal effektiviseres i Anders And-historien And mod maskine, hvor chefen på jordnøddefabrikken har købt en robot og fyrer alle medarbejderne. Anders får dog lov til at blive, da robotten jo trods alt skal vedligeholdes. Nu sætter Anders alle kræfter ind på at sabotere det mekaniske vidunder. Og nej, det ender naturligvis ikke godt … det siger sig selv.

I Fedtmule-historien Det Magiske Palads skal Fedtmule – for at forblive medlem af trylleklubben – lave sit eget trylleshow. Det gør han så godt – takket være Alfa Beta – at de andre medlemmer vælger at smide ham på porten, da ægte magi vil true de andre tryllekunsternes levebrød.

Hvad gør man, når man tidligt om morgenen og stadig med søvnen siddende i kroppen opdager, at man er løbet tør for mælk til sine Gryngrams? Hvis man er onkel Joakim, så besøger man Bedstemor And og køber en ko, så man altid har frisk mælk om morgenen. Det er dog ikke sådan lige til at trylle mælk ud af koen i Kunsten at malke, og den idérige Joakim må tænke i nye baner.

I Praktisk blandemaskine bliver Georg Gearløs kaldt ud til Bedstemor Ands gård, da hun er bange for, at Andrikfloden vil gå over sine bredder og oversvømme hendes gård. Gearløs skal bygge en dæmning, inden katastrofen indtræffer. Hvordan det hele ender, må du selv læse dig frem til i denne Carl Barks-klassiker, der første gang blev bragt på dansk i 1962.

Dette nummer afsluttes med gaghistorien Traktorleg, hvor Fætter Guf endnu en gang beviser, at han er en mester i at orkestrere katastrofer.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 18 – 2015 Anders And & Co. 20 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Den nye pige (Rip, Rap og Rup)
Historie: Maya Åstrup / Tegninger: Andrea Ferraris / Oversættelse: Maya Åstrup
2 – Amatørdetektiv (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Maya Åstrup
3 – Lotteriet (Store Stygge Ulv)
Historie: Norbert Mirani / Tegninger: Bernado / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Selvparkering (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – And mod maskine (Anders And)    
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Pablo Reche / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
6 – Det magiske palads (Fedtmule)
Historie: Byron Erickson / Tegninger: Joaquin / Oversættelse: Maya Åstrup
7 – Kunsten at malke (Onkel Joakim)
Historie: Dave Rawson / Tegninger: Euclides Miyaura / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Praktisk blandemaskine (Georg Gearløs)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
9 – Traktorleg (Fætter Guf)
Historie: Jos Beekman / Tegninger: Jordi Alfonso & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
Anders And & Co. nr. 19 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 19
Udgivelsesdato: 07. maj
Pris: 28,95
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *