Anders And & Co. nr. 20 – 2015

Bjørne-banden er på spil i dette nummers indledende Onkel Joakim-historie – Har du tabt noget? – hvor onkel Joakim uforvarende er med til at sætte gang i en jagt efter mistede værdigenstande. Skattejagten ender naturligvis i kaos, og Bjørne-banden ender – vanen tro – i kachotten.

I Du gådeste-historien På værksted er Anders endt hos en mekaniker, der ikke hører til blandt dem, der har det reneste mel i posen. Og da han bliver præsenteret for den store regning, undersøger Rip, Rap og Rup sagen nærmere. Og ja, Anders er blevet snydt … men hvordan?

I Fætter Højben-historien Den anonyme velgører får Højben Anders fyret fra sit job som kranfører i et skrotfirma. Det får uheldige konsekvenser for Rip, Rap og Rup, og Andersine taler med store ord over for Højben, der slet ikke er begejstret for Højbens handling. Det hele ender dog godt, og Højben kommer igen i Andersines gode bog.

I Lille Anders-historien Ren fornøjelse er Bedstemor And træt af, at Anders hele tiden sviner sig til med mudder. Anders øjner chancen for at få flere lommepenge ved at love, at han ikke griser sig til mere. Men det er et løfte, der er meget svært at holde.

I Pluto-historien Retfærdig handling bliver Pluto beskyldt for at have være primus motor i en række skarnsstreger. Det viser sig dog hurtigt, at Pluto er offer for bøllen Kaptajn, der hele tiden får stakkels Pluto i fedtefadet. Det hele løser sig dog til sidst, og Kaptajn må stå til ansvar for sine gerninger.

Hexia har hentet sig en slem forkølelse i Den rette kur, og alle, hun kender, forsøger at kurere hende for snuen. Det lykkedes dog ikke, og de velmenende “helbredere” gør blot ondt værre. Dog viser det sig, at en sund portion vrede er en god ting, når en forkølelse skal jages på flugt.

Anders, der som bekendt kan være ganske godtroende, har kastet sin kærlighed på astronomien, og nu skal han naturligvis have det bedste udstyr, man kan købe for penge. Det udnytter en slesk sælgertype, der prakker ham kassevis af teleskopudstyr på. Men nu er Anders også klar til at blive en berømt amatørastronom … hvilket dog ikke er så lige til, som han først tror. Læs Amatørastronomen og se, hvorledes Anders redder Andeby!

Dette nummer afsluttes med den klassiske gaghistorie Haveflisen, hvor Mickey Mouse bliver beordret til at få repareret sin havegang af Minnie, der er faldet over en flise, der stikker op. Det er dog ikke en let opgave, og Minnie ender i cement til museknæene.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 19 – 2015 Anders And & Co. 21 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Har du tabt noget? (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
2 – På værksted (Du gådeste)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
3 – Den anonyme velgører (Fætter Højben)
Historie: Hugo Sauer / Tegninger: Margo Querol & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
4 – Ren fornøjelse (Lille Anders)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Retfærdig behandling (Pluto)
Historie: Paul Halas / Tegninger: Ferioli / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
6 – Den rette kur (Hexia de Trick)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Amatørastronomen (Anders And)
Historie: Ole Krog / Tegninger: Millet / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Haveflisen (Mickey Mouse)
Historie: Hubie Karp / Tegninger: Bill Wright / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 20 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 20
Udgivelsesdato: 12. maj
Pris: 28,95
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.