Anders And & Co. nr. 25 – 2014

Anders And & Co - 2Onkel Joakim er hovedsponsor ved den internationale turnering i fodbold, Andeby Cup! Det viser sig – til rigandens forskrækkelse – at åbningskampen spilles mod FC Vulkan, der kommer fra Vesuvio … ligesom Hexia de Trick. Og ja, kampen bliver IKKE afgjort på banen, da heksen pludselig gør sin entré i 101 fodbolde.

I Du gådeste-historien Verdensmesterskab sidder Anders og Mickey bænket på første række til Andebys første kamp! Og pludselig scorer modstanderen det afgørende mål … men der spilles ikke rent spil. Kan du lure, hvorledes bolden looper over målmanden?

Bjørne-banden sidder endnu en gang fængslet, og i 176 historier får vi i flashback at vide, hvorfor det gik galt for dem under deres sidste røveriforsøg.

I Rip, Rap og Rup-historien Sponsorering ser vi, hvorledes onkel Joakim også har sans for fodboldforretning, hvilket dog ikke huer grandnevøerne det mindste!

Georg Gearløs har svært ved to ting: At holde fri og at tage betaling for sine opfindelser. I Slap af bliver han rådet til at tage fri fra opfindelserne, da han – i følge psykiateren dr. Hattegodt – lider alvorligt af stress. Det viser sig dog til sidst, at Gearløs slapper bedst af ved at … ja, ved at opfinde.

I Ronkerotterne har onkel Joakim købt en grund ved Perlebugten, hvor han vil opføre et luksushotel. Den samme idé har ærkefjenden Flintesten fået, og da han aldrig spiller rent spil, ja så forsøger han på den mest lumske måde at få fortrængt Von And fra området. Hvordan det kommer til at gå i hoteldysten, må du læse dig til.

En bold kan skaber store problemer og alvorlige nabostridigheder. Det finder Fedtmule ud af i Bold avler vold, hvor et uskyldigt spark til en bold sætter en lavine af skænderier i gang.

Dette nummer afsluttes med en af mine favorithistorier fra 80’erne: Daniel Brancas Monsterfisken fra Sortedybsslugten, der første gang blev bragt i 1985! Anders og ungerne besøger klippeøerne, hvor Anders satser på at fange den største gedde i Sortedybsslugten. Vanen tro tager han dog næbbet for fuld, og selvom han ender med at få et ganske fint eksemplar på krogen, så er det dog Rip, Rap og Rup, der ikke blot ender med sejren, men som også slår den hidtidige rekord med længder.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 24 – 2014 Anders And & Co. 26 – 2014

[box_dark]HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:[/box_dark]

1 – 101 fodbolde (Anders And)
Historie: Per-Erik Hedman / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
2 – Verdensmesterskab (Du gådeste)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 – 176 historier (Bjørne-banden)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Fabrizio Petrossi / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
4 – Sponsorering (Rip, Rap og Rup)
Historie: Frank Jonker / Tegninger: Sergio Garrido & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Slap af (Georg Gearløs)
Historie: Sune Troelstrup / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Ronkerotterne (Joakim von And)
Historie: Robbert Damen / Tegninger: Sander Gulien / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Bold avler vold (Fedtmule)
Historie: Ruud Straatman / Tegninger: José Antonio González & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Monsterfisken fra Sortedybsslugten (Anders And)
Historie: Paul Halas & Donne Avenell / Tegninger: Branca / Oversættelse: Maya Åstrup
Anders And & Co. 25

[box_dark]INFO OM UDGIVELSEN:[/box_dark]

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 25
Udgivelsesdato: 19. juni
Pris: 26,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Angel Rodriguez
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet