Anders And & Co. nr. 30 – 2014

I Anders And-historien 5-stjernet arbejde, der indleder dette nummer, bliver Anders og ungerne endelig tilbudt et arbejde af onkel Joakim, der ikke indebærer surt slid og kedeligt slæb! Nej, de skal skam besøge rigandens femstjernede luksushoteller og gøre brug af alle de bekvemmeligheder, hotellerne tilbyder. Det hele er kvit og frit, de skal blot skrive kvalitetsrapporter. Men da Anders jo er notorisk uheldig, ender det jo med at være en alt andet end afslappende opgave.

Hvem har stjålet penge og smykker fra en yacht? Hvem er piraten, der står bag forbrydelsen? Det skal Mickey og Snus finde ud af i Du gådeste-historien Pirater i Malaysia – og vanen tro, deducerer Mickey sig hurtigt frem til, hvem skurken er.

Dette nummer byder også på Carl Barks-klassikeren Handy Andy, hvor onkel Joakim har gjort det til en indbringende forretning at servicere deltagerne i den årlige kapsejlads, der går fra Andeby til Bahamalulu. En overordentligt indbringende forretning, endog!

Der går Godzilla i den, da Georg Gearløs ved en fejltagelse kommer til at bestråle et lille firben med en opfindelse, der er designet til at gøre grøntsager store. Nu går det Godzilla-store firbensmonster Amok i Andeby, og kun ved at forstørre Lille Hjælper, kan der gøres noget ved de Store problemer.

I Tidsbesparelse lærer bedstemor And, at hun ikke skal lytte til fætter Guf, når han får sine skøre indfald. Det kommer som regel til at betyde ekstra arbejde, hvis man får lov til at realisere sine idéer, og denne gang er ikke anderledes.

I Fedtmule-historien Hundepasning får Fedtmule meget travlt, da han skal passe Pluto for Mickey. Faktisk får han så travlt, at han er helt og aldeles udkørt, da Mickey om aftenen henter Pluto igen.

Rip, Rap og Rup har vundet en gris på det årlige dyrskue. Det huer ikke Anders, der straks går amok, da han tror, at det er ungerne, der har forvandlet huset til en grisesti. Det hele ender dog godt i Den store stygge and, og den lille gris får et godt og trygt griseliv på bedstemor Ands gård.

I Anders And-historien Nævenyttig nabo er Anders og ungerne taget på telttur ved Klippefloden. Det skulle have været en stille og rolig tur bort fra byens stress, jag og støj … men så møder de en gammel plageånd fra Anders’ skoletid, og med et bliver den rolige tur forvandlet til en konkurrence om, hvem der er den bedste campist.

I Bjørne-bande-historien I Spanien vinder Bjørne-banden en tidages tur til Spanien for 4 personer. Desværre er de i fængsel, men inspektøren ender med at hjælpe bjørne-banditterne med at indløse deres genvist. Dog ikke på en måde, som de synes om.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 29 – 2014 Anders And & Co. 31 – 2014

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – 5-stjernet arbejde (Anders And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
2 – Pirater i Malaysia (Du gådeste)
Historie & tegninger: Miguel Fernandez / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 – Handy Andy (Onkel Joakim)
Historie & tegninger: Carl Barks / Oversættelse: Sonja Rindom
4 – Store problemer (Georg Gearløs)
Historie: Pat & Carol McGreal / Tegninger: Rodriques / Oversættelse: Maya Åstrup
5 – Tidsbesparelse (Bedstemor And)
Historie: Henk Roede / Tegninger: Santiago Barreira & Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Hundepasning (Fedtmule)
Historie: Ruud Straatman / Tegninger: Comicup Studio / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Den store stygge and (Rip, Rap og Rup)
Historie: Per Erik Hedman / Tegninger: Angel / Oversættelse: Maya Åstrup
8 – Nævenyttig nabo (Anders And)
Historie: Jens Hansegård / Tegninger: Carlos Valenti / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – I Spanien (Bjørne-banden)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Sander Gulien / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. 30

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 30
Udgivelsesdato: 24. juli
Pris: 34,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Arild Midthun
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.