Comics

16. februar 2015

Anders And & Co. nr. 6 – 2015

Anders And & Co - 2

Anders And & Co. nummer 6 byder på 9 historier, og det er onkel Joakim, der indleder nummeret med Georgs nye chef.

Georg Gearløs er blevet ansat som produktchef i Guld-Iver Flintestens nye firma, Flinte-Tek. Det huer ikke onkel Joakim, der jo straks bliver nervøs for, at Flintesten får råderet over alle de geniale idéer, Gearløs’ geniale hjerne fostrer. Det får onkel Joakim til at tilbyde Gearløs arbejde, hvilket han dog takker nej til. Men da Flintesten viser sit sande ansigt, og nægter at hjælpe andebyborgere i nød, kommer der andre boller på suppen.

Der er veteranbilløb i Andeby, og i Du gådeste-historien Den stjålne bil har Mickey og Snus travlt med at passe på alle de gamle og værdifulde biler. Men desværre lykkedes det en tyv at stjæle én af bilerne … kan du lure hvordan?

I Rip, Rap og Rup-historien Fight night-snyd forsøger Anders at overbevise sine nevøer om, at de såkaldte fight nights er aftalt spil. Det tror ungerne dog ikke på, og Anders må stille op som deltager. Ender det mon godt, når Anders er involveret? Læs historien og se, om Anders ender i ringen med Knud Knogleknuser.

Anders er en dovendidrik, og hvis han kan slippe for at arbejde, så gør han det gerne. I Domino-Torsdag bliver han hyret af tv-showet Domino-Torsdag til at stille en kæmpe dominobane op. Anders uddelegerer dog arbejdet til nevøerne, der igen udellegerer det til nogle skolekammerater og resultatet? Ja, det bliver ikke som ventet.

I gaghistorien Spionage får Anders gjort kål på en Bjørne-bandit-spion helt uden at vide det. Ja, han tror, at han har skræmt et kæmpe egern med bukser og sko væk, og ikke en Bjørne-bandit.

Stenalderpigen Una er der også blevet plads til i dette nummer, og i Stenalderens skræk irriterer hun både Anders og onkel Joakim. Dog viser det sig til sidst, at hun er ganske god at have i nærheden, når Bjørne-banden er på spil. Og både Anders og onkel Joakim får en dårlig smag i munden over den mugne måde, de behandlede hende på.

Det er vinter, og i Hundetræning drømmer Pluto om at blive en sej slædehund. Det lykkedes ham også på en måde at få opfyldt sin drøm, da en flok børn hyrer ham til at trække deres kælk op og ned ad bakke. Pluto må dog sande, at det er hårdt arbejde at være slædehund, og til sidst er det ham, der skal trækkes.

I Vicar-historien Grufuld lyd har onkel Joakim hyret privatdetektiven Anders til at finde ud af, hvor den afskyelige larm, der skræmmer lejerne ud af onkel Joakims lejligheder, kommer fra. Det bliver en larmende opgave, der dog ender med gevinst for såvel detektiven som for den pengeferme rigand.

Dette nummer byder også på afslutningen af Brancas Onkel Joakim-historie Von Stokand-klanens skat: Del 2. Spøger det virkelig på Stokand-klanens slot, som onkel Joakim har arvet, eller er der fusk med i spillet? Det viser sig – efter at både Anders og onkel Joakim er blevet slået ud – at der er en naturlig forklaring på såvel spøgeriget som den ildspyende drage.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 5 – 2015 Anders And & Co. 7 – 2015
HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Georgs nye chef (Onkel Joakim)
Historie: Olaf Moriarty Solstrand / Tegninger: Daniel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
2 – Den stjålne bil (Du gådeste)
Historie: Miguel / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
3 – Fight night-snyd (Rip, Rap og Rup)
Historie: Sune Troelstrup & Gail Renard / Tegninger: Pablo Reche / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
4 – Domino-Torsdag (Anders And)
Historie: Pascal Oost / Tegninger: Carry Brugman / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Spionage (Bjørne-banden)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Stenalderens skræk (Una)
Historie: Per Erik Hedman / Tegninger: Wanda Gattino / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Hundetræning (Pluto)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Angel / Oversættelse: Maya Åstrup
8 – Grufuld lyd (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
9 – Von Stokand-klanens skat: Del 2 (Onkel Joakim)
Historie: Lester Goldsmidt & Bob Bartholomew / Tegninger: Branca / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
Anders And & Co. nr. 6 - 2015 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 6
Udgivelsesdato: 5. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Fernando Güell
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *