Anders And & Co. nr. 9 – 2014

Det nye nummer af Anders And & Co. byder på lidt af hvert: En lykkemønt-stjælende drage, en trøffelspisende Bernhard, en snedronning-kidnappende trold samt anden og sidste del af Vicars Onkel Joakim-historie Alle verdens penge.

Vi stævner ud med Hexia de Trick-historien Det rene hokus pokus. Hexia har forvandlet sig til en drage, og med typisk hekselist har hun erobret sig vej ind i pengetanken. En gammel ven – Anna And – dukker op i sidste øjeblik og redder Joakims lykkemønt ud af heksens klør. Anna er i pengenød og hun håber, at riganden vil hjælpe hende – ikke mindst nu, hvor hun har reddet hans kæreste eje. Men ak, han er nærig som altid. Men Anna, der er lige så snu som Hexia, ender med at have fat i den lange ende…

Der er kunstskøjteløb i byen, og Mickey og Minnie er taget af sted for at se det. Desværre viser det sig, at trofæerne er blevet stjålet! Hvem er tyven? Er det opsynsmanden, dommeren eller fotografen? Det er klart, at Mickey har svaret … har du? Læs Trofæerne og se, om du har detektivpotentiale.

I Anders And-historien Tosset med trøfler er Anders (sammen med resten af Andeby, viser det sig) taget på trøffeljagt. For at finde flest mulige af de dyre godter, anvender Anders Georg Gearløs’ elektroniske trøffelsøger. Rip, Rap og Rup er dog sikre på, at Bernhard er langt bedre til at spore de fine svampe, som byens restauranter er villige til at betale 5000 kroner for pundet. Jo, nu går den ville trøffeljagt…

I Paul Murrys Mickey Mouse-historie Snedronningen, der første gang kunne læses i Anders And & Co. Ekstrahæfte 12 i 1976, er Fedtmule og Mickey taget på skitur i bjergene. Sneen er dejlig, landskabet fantastisk og de to venner nyder deres frie stund – lige indtil de styrter på skiene og ser en trold, der kidnapper selveste Snedronningen. Trolden, der ønsker det fine og sarte snelandskab erstattet af hård is, vil have fingre i dronningens krystalkugle, der opfylder alle de ønsker, dens ejer måtte have. Heldigvis er Fedtmule og Mickey ikke bange for at tage kampen op med trolden, der til sidst må se sig besejret.

I Bedstemor And-historien Mysteriet om usb-nøglen bliver Bedstemor And hyret til at finde ud af, hvem der har stjålet hemmelige informationer fra et forskningscenter, hvor der forskers i vedvarende energi. Og selvom forbryderen er snu, så er Bedstemor And endnu mere snu.

Anders har fået en Ny nabo – en ung og sød kvinde, tror han. Og i et forsøg på at indynde sig hos den nye nabo, bager han en dejlig kage. Desværre viser det sig, at den unge kvinde blot er datter til den tudsegamle mand, der rent faktisk bliver Anders’ nye nabo.

Dette nummers afsluttende historie er anden og sidste del af Vicars og Brateskos Onkel Joakim-historie Alle verdens penge. Hexia, der har sprøjtet milliardærodør på onkel Joakim, så alle penge i hele verden drages til ham, har slået sig sammen med Anders og ungerne for at hæve fortryllelsen. Det viser sig nemlig, at Joakim ikke blot er blevet grådigere end nogensinde før, han er også blevet skør.

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 8 – 2014 Anders And & Co. 10 – 2014

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – Det rene hokus pokus (Hexia de Trick)
Historie: Lars Jensen / Tegninger: Noel Van Horn / Oversættelse: Maya Åstrup
2 – Trofæerne (Du gådeste)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
3 – Tosset med trøfler (Anders And)
Historie: Jens Hansegård / Tegninger: Fabian Erlinghäuser / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
4 – Snedronningen (Mickey Mouse)
Historie & tegninger: Paul Murry / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
5 – Mysteriet om usb-nøglen (Bedstemor And)
Historie & tegninger: Kari Korhonen / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
6 – Ny nabo (Anders And)
Historie: Gorm Transgaard / Tegninger: Gattino / Oversættelse: Anne-Maria Sigbrand
7 – Alle verdens penge: Del 2 (Onkel Joakim)
Historie: Stefan Petrucha / Tegninger: Vicar & Bratesko / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 9 - 2014 (stor)

INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 66
År: 2014
Nummer: 9
Udgivelsesdato: 27. februar
Pris: 26,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Wilma van den Bosch
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.