Anders And & Co. nr. 9 – 2015

Dette nummer indledes med en Marco Rota-historie, der står i vinterens tegn. I Snerydning drømmer Anders om at få lov til at køre en af de mange sneplove, der holder Andebys gader fri for sne. Men det er tunge maskiner, og måske har Anders taget næbbet for fuldt…

I Du gådeste-historien Sære spor følger Mik og Mak nogle fodspor i sneen. Hvem er det, der har lavet dem … og hvor er deres onkel Mickey? Der er noget, de to nevøer har glemt – men hvad?

I Onkel Joakim-historien Et godt indtryk spenderer onkel Joakim alt for mange penge for at imponere (og overgå) en forretningsforbindelse, den rige sheik Asadel. Men Joakim og Asadel er gået galt af hinanden, og det viser sig til sidst, at ødselheden har været helt og aldeles unødvendig.

De tre gæve grønspætter Rip, Rap og Rap har fået til opgave at rydde havegangen ved det gamle palæ på Rappenhøj Allé. Desværre går der rygter om, at det ikke blot spøger på palæet, men at det også vrimler med uhyrer og monstre. Og jo, grønspætterne får travlt med at bekæmpe alskens uhyggelige monstre i Snepatruljen. Men heldigvis er ikke alt, hvad det giver sig ud for at være.

Mickey og Fedtmule er blevet motorcykelbetjente i Motorvejenes skræk, og da de får et opkald om en sortklædt tankstationsrøver, der flygter på motorcykel, ja så går den vilde jagt.

I Upræcis spådom er Anders og Andersine taget i tivoli, og Andersine – der jo aldrig er tilfreds med Anders – vælger at få spået sin fremtid. Her fortæller tre forskellige spåkoner, at hun vil møde en mystisk mand på en blændende hvid hest, at hun får en stor diamantring og at han er en modig mand, der har en enorm tiger. Og jo, spådommen går skam i opfyldelse … men ikke helt som Andersine havde regnet med.

I Vicar-historien På skolebænken har Bjørne-banden sat sig for at blive bedre tyve. Derfor har de tilmeldt sig et kursus på Forbryderskolen. Det finder onkel Joakim ud af, og under forklædning melder han sig til det samme kursus. Nu skal både onkel Joakim og Bjørne-banden testes af læreren, og det får onkel Joakim meget sjov ud af.

Dette nummers sidste historie er gaghistorien Ismobilen, hvor Anders, der står på skøjter, bliver vidne til et af Georg Gearløs’ spøjse påfund – ismobilen!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne, og man bringes fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 8 – 2015 Anders And & Co. 10 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:
1 – Snerydning (Anders And)
Historie: Terje Nordberg / Tegninger: Marco Rota / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
2 – Sære spor (Du gådeste)
Historie & tegninger: Miguel / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
3 – Et godt indtryk (Onkel Joakim)
Historie: Lars Jensen / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Snepatruljen (Grønspætterne)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Miguel / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Motorvejens helte (Mickey Mouse)
Historie: J. Wicky / Tegninger: Maximino / Oversættelse: Maya Åstrup
6 – Upræcis spådom (Andersine And)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Raúl Bratesco / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – På skolebænken (Bjørne-banden)
Historie: Jim Kenner / Tegninger: Vicar / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
8 – Ismobilen (Anders And)
Historie & tegninger: Carlo Gentina / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 9 - 2015 (stor)
INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 9
Udgivelsesdato: 26. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: ??
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.