Film

22. maj 2017

ANMELDELSE: “Aliens: The Set Photographs”

19) Aliens The Set Photography - Film - Bog - Plusbog.dk - Fiktion og Kultur - Cover

plusbog-logoI skrivende stund går Ridley Scotts “Alien: Covenant” (2017) i biografen. Så hvis man gerne vil besøge det univers, som selvsamme Scott satte i verden tilbage i 1979, så er det nu, man skal løse billet. En anden mulighed er naturligvis, at man i hjemmebiografens ro genbesøger franchisen kronologisk, inden man stævner ud med Scotts nyeste rumopus. Det betyder, at man efter den originale skal en tur forbi James Camerons mesterværk fra 1986.

Aliens: The Set Photography – Behind the Scenes of James Camerons 1986 Masterpiece” er en billede-tour de force på 144 sider, der åbner op for én af filmhistoriens mest vellykkede efterfølgere. Ja, der findes dem, der mener, at den endog er bedre end den originale. Selv priser jeg dem lige højt, og med denne bog fra Titan Books, der er skrevet af Simon Ward, får man et intimt indblik i filmens fascinerende produktionshistorie.

 

There are some places in the universe you don’t go alone.

- Tagline til “Aliens” (James Cameron, 1986).

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 4 (1)

Bogen, der udkom sidste år i anledning af filmens 30-års fødselsdag, er en delikat hardback-sag, der er udstyret med en veritabel syndflod af sjældne behind the scenes- og production stills. Disse stills skildrer den fascinerende produktionshistorie, der knytter sig til James Camerons mesterligt orkestrerede action-horror-science fiction-perle, der blev en øjeblikkelig blockbustersucces, da den havde biografpremiere i 1986.

“Aliens: The Set Photography” giver læseren et unikt indblik i skabelsen af filmen, og man føres med kyndig hånd ind bag kulisserneaf bogens forfatter, Simon Ward. Der er billeder af James Cameron, der dirigerer sine skuespillere, og der er billeder af filmens cast og crew, der arbejder på nøglescener fra filmen. Mange af disse billeder er ikke tidligere blevet publiceret, så der er i sandhed nyt at hente, hvis man er fan af filmen.

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 1Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 4 (2)

Bogens forord er skrevet af Carrie Henn, der spiller den lille, forældreløse Newt i filmen. Det er Henns eneste filmrolle, og hun deler velvilligt ud af sine minder fra filmoptagelserne, hvor både James Cameron og filmens actionheltinde, der spilles af den altid fantastiske Sigourney Weaver, tog blidt hånd om den unge pige, der aldrig tidligere havde været del af en filmproduktion. Om Cameron og Weaver skriver filmkritikeren Roger Ebert følgende i sin anmeldelse fra 1986:

The director, James Cameron, has been assigned to make an intense and horrifying thriller, and he has delivered. Weaver, who is onscreen almost all the time, comes through with a very strong, sympathetic performance: She’s the thread that holds everything together.

Udover Henn, øser blandt andre også Jenette Goldstein, der spiller Private Vasquez, af sine minder, og hvis man som jeg har et nostalgisk forhold til filmen, der er blevet en naturlig del af mit film-DNA, så er man ikke langt inde i bogen, førend man sætter filmen i afspilleren. For ja, bogen har den enestående effekt på én, at man nærmest fra første side ikke kan vente med at gense “Aliens” og rejse til den mørke, slimede, dystre, regnfulde og uhyggelige planet LV-426, hvor de ækle xenomorpher hersker og regerer!

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 2

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 3

Bogens mange billeder udgøres som skrevet af behind the scenes stills fra selve produktionen, men der er også blevet plads til publicity shots fra castingprocessen, private billeder, between take-stills og diagrammer/stills af våben, fartøjer og xenomorpherne. Bogen er med andre ord en spækket og fuldfed herlighed, der visuelt åbner op for én af genrens bedste og mest betydningsfulde film.

Simon Ward har tidligere skrevet “The Art and Making og Independence Day Resurgence”, og han har blandt andet også leveret artikler og tekster til bøger som “Cinema: The Whole Story”, “1001 Movies You Must See Before You Die” og  Modesty Blaise: The Grim Joker”. Han er også forfatteren bag den spritnye bog “The Art and Making of Alien: Covenant”, der (som anført ovenfor) går i biograferne nu.

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 4

“Aliens: The Set Photography” er en ultimativ fejring af og hyldest til denne science fiction-klassiker, der er sin helt egen. Før man går ombord i Simon Wards bog, kan man eventuelt stævne ud med “Alien: The Archive – The Ultimate Guide to the Classic Movies“, der beskæftiger sig med de fire første film i franchisen, og som har et interessant kapitel om Camerons “Aliens” … og husk nu på, at: In space no one can hear you scream.

Aliens - The Set Photography - Plusbog.dk - James Cameron - Titan Books - Fiktion & Kultur - 4 (3)

 

20 - Aliens The Set Photography - Film - Bog - Plusbog.dk - Fiktion og Kultur - Cover

 

plusbog-banner-fiktion-og-kultur



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>