Film

3. maj 2017

ANMELDELSE: Guardians of the Galaxy Vol. 2″ (2017)

Iron Man (2008) havde det, den første Sherlock Holmes fra Guy Ritchie havde det også tilbage i 2009 og bedst som man troede, at det var Robert Downey Jr., så havde den originale Guardians of the Galaxy (2014) det i overflod: En friskhed, der overrumplede sit publikum med rendyrket energi. Men så kom opfølgeren til Iron Man to år efter, og det friske kunne af naturlige årsager ikke genskabes, og Iron Man 2 føltes derfor hengemt ved sammenligning. Samme følelse frembragte Sherlock Holmes: A Game of Shadows (2011), hvis genbrugte tricks fra den første film knirkede af metaltræthed. Nu er tiden så kommet til opfølgeren til Guardians of the Galaxy, der bedst kan beskrives som superheltefilmenes ultimative rutsjebanetur, der bugner af farver, aktion og skæve påfund.

Hvor Doctor Strange (2016) bragte magien ind i Marvel Cinematic Universe (MCU), tilførte den første Guardians of the Galaxy det fælles filmunivers en betydelig dosis science fiction. Ligeledes sat i MCU, er Guardians of the Galaxy Vol. 2 universets film nummer 14 og betyder, at MCU er en tredjedel inde i sin tredje fase, der består af ti film, mens de to foregående faser hver har tegnet sig for seks film. Indtil videre slutter tredje fase i maj 2019 med en endnu ukendt Avengers-film, som instrueres af brødreparret Anthony og Joe Russo. De to har tidligere stået for at instruere to af de mest vellykkede film i MCU: Captain America: The Winter Soldier (2014) og Captain America: Civil War (2016). Ved fasens afslutning vil MCU, der startede første fase tilbage i foråret 2008 med Iron Man, bestå af hele 22 film på 11 år. Størrelsen på det fælles filmunivers gør også, at der er en intern logik i filmene med masser af referencer, dog er Galaksens Vogtere knap så forbundet, idet scenen er et stykke væk fra den blå planet, vi kalder hjem.

029_0

I filmens udspring, tegneserien, kommer superheltegruppen Guardians of the Galaxy både i en 1969-udgave og en fra 2008, som er den gruppe, biografgængerne lærte at kende i 2014. Tegneserien om 2008-udgaven er skabt af duoen Dan Abnett og Andy Lanning. Som ved den første filmatisering af den brogede folk super-anti-helte og nu fortsættelsen, står James Gunn for instruktion og manuskript. Ulig den første film, som blev skrevet i fællesskab med debutanten, Nicole Perlman, står Gunn alene for manuskriptet til Guardians of the Galaxy Vol. 2.

Allerede ved filmens åbningsscene står det klart, at Gunn har fået væsentlig friere tøjler i sin fortsættelse end fx Joss Whedon gjorde i Avengers: Age of Ultron. Den absurde humor, fantastiske billedside og vilde idéer, der syntes at være et af Gunns kendetegn i begge film, vidner om, at Marvel Studio giver Guardians of the Galaxy en kreativ frihed til at være det skæve familiemedlem i MCU.  Det er tydeligt, at James Gunn nyder at dykke ned i tegneseriens mytologi efter syrede koncepter og plotelementer.

011_2

Første film satte holdet af ulige børn sammen og efterlod sit publikum med spørgsmål om, hvorfra Peter Quill alias Star-Lord (Chris Pratt) stammer, og fortsættelsen sætter derfor retningen imod at opklare, hvem Quills far er. Heldigvis råder Guardians of the Galaxy Vol. 2 bod på, at Gamora (Zoe Saldana) ikke fik tilstrækkelig med plads i den første film. Her udforskes det mindre end kærlige forhold Gamora har til sin stedsøster, Nebula (Karen Gillan). Tilbage er også resten af superheltegruppen: Drax the Destroyer (Dave Bautista), Groot (Vin Diesel) som baby og Rocket (Bradley Cooper). I lighed med Gamora, giver den nye film også mere tid til at dvæle ved faderskikkelsen for Peter Quill, den blå Yondu Udonta (Michael Rooker). Guardians of the Galaxy Vol. 2 cementerer dermed det frugtbare samarbejde mellem Rooker og instruktør Gunn, der nu har arbejdet sammen fem gange: Slither (2006), Super (2010), Guardians of the Galaxy (2014), og The Belko Experiment (2016), hvor Gunn skrev manuskriptet til den sidstnævnte film. Yondus næstkommanderende, Kraglin (Sean Gunn), får også mere skærmtid og med en fornem sans for komisk timing, griber instruktørens bror den chance med begge hænder.

Som ved første film, er det også skuespillernes dynamik, der er den helt store gevinst ved Guardians of the Galaxy Vol. 2, om end de mange skuespillere og plottråde, gør at Pratt ikke folder sig tilstrækkeligt ud, noget som ellers var en fryd for øjet i den originale film. Pratt gav den som en utrolig vellykket hybrid mellem Han Solo og Indiana Jones. Det gør mindre, når pladsen blandt andet overlades til nævnte skuespillere og en karismatisk Kurt Russell, der i filmen genforenes med Sylvester Stallone for førstegang siden duoen optrådte sammen i Tango & Cash (1989). Stallone spiller en mindre rolle som Stakar Ogord / Starhawk, som i tegneserien er medlem af den originale superheltegruppe Guardians of the Galaxy fra 1969. Filmen er, som den første film, ved at revne af popkulturelle referencer, der dog typisk er forankret i 1980’erne, hvorfor Guardians of the Galaxy Vol. 2 for alvor taler til et publikum, der selv var børn eller unge i det årti. I løbet af begge film, er man da heller ikke i tvivl om instruktørens forkærlighed for den periode.

024_1

Gruppedynamikken i superheltegruppen er som nævnt i fokus igen i Guardians of the Galaxy Vol. 2, hvis rollefordeling kendes fra den første Avengers (2012):

Star-Lord/Captain America: Lederen af gruppen, der er fra en anden tid end den nuværende tidslinje.
Gamora/Black Widow: En dødbringende, kvindelig lejemorder med en mørk fortid.
Drax the Destroyer/Thor: En kraftfuld mand, der tager tingene bogstaveligt.
Groot/Hulk: Et stærkt væsen med et særdeles begrænset ordforråd.
Rocket/Iron Man: Et teknisk geni med attitudeproblemer og masser af laster.

Om det er en form for skabelon fra Marvel eller mere en udbredt rollefordeling for superhelte, er op for fortolkning, men pointen er, at der er en genkendelighed til stede for de to grupper af superhelte, der ellers på overfladen syntes meget forskellige. Opstillingen er da heller ikke nuanceret nok, da Star-Lord har en mere flosset moral end drengespejderen Captain America og det er gennemgående for Guardians of the Galaxy, at gruppens medlemmer er mere fleksible i deres håndtering af moralske dilemmaer, hvor selv Iron Man alias Tony Stark retter ind hos The Avengers. Deri ligger måske også charmen ved de galaktiske superhelte med deres tydlige fejl og som ikke på samme måde glattes ud som hos The Avengers.

028_0

På billedsiden er Guardians of the Galaxy Vol. 2 visuelt betagende og opfindsomt skruet sammen med flot koreograferede aktionsekvenser. Plottet, som centrerer sig om familie, har dog ikke sammen niveau af opfindsomhed, idet visse klichér tages i brug og overraskelserne er derfor begrænset. Filmens lydside står absolut ikke tilbage for billedside. I første film spillede soundtracket spillede en prominent rolle, da Peter Quill var stærkt knyttet til sin Walkman, der afspillede musiknumre fra hans tid på jorden. Det samme gør musikken i efterfølgeren, hvis titel sågar er inspireret af Star-Lord’s Awesome Mixtape Vol. 1 fra første film. I Guardians of the Galaxy Vol. 2 har musikken fået en mere eftertænksom stemning, hvilket flugter fornemt med filmens tema.

Desværre lider Guardians of the Galaxy Vol. 2 af det, der bedst kan beskrives som MCU-syndromet: Filmens protagonist(er) står skarpt med motivation og en vis karakterudvikling, mens skurken er en grumset refleksion med vage bevægegrunde og typisk endimensionel i sit magtbegær og grusomhed. Den svaghed ved filmen overskygger dog ikke en velspillet og flot film med masser af hjerte og vilde påfund, noget som man ellers kan savne i MCU.

Med Guardians of the Galaxy Vol. 2 lever Marvel igen op til sin status som producent af mere farverige superheltefilm end konkurrenten DC Comics, der gerne tager livtag superheltens ansvar og skæbne i et filosofisk perspektiv. Med varierende succes. Heldigvis behøver man ikke at vælge side og man kan nyde begge tilgange til superhelten på film og Guardians of the Galaxy Vol. 2 er så afgjort en veloplagt, om end ikke helt så frisk opfølger, der bygger videre på styrkerne ved den originale film. Og vi ér blevet lovet, at galaksens vogtere vender tilbage og det giver håb for MCU.

This slideshow requires JavaScript.

9309ee7890499a5b4d7d825f02dbe80e



Om skribenten

Peter Madsen
Som anmelder er jeg motiveret af at skrive, at formidle. Mest af alt fordi, jeg ikke kan lade være - hverken med at skrive eller at holde af film, tv-serier, litteratur og musik. Som anmelder tilstræber jeg at gøre læseren klogere ved at argumentere sagligt i en ellers ret subjektiv genre. Om en eller begge ambitioner bliver indfriet, overlader jeg til læseren at vurdere. Favoritgenrerne på film er sci-fi, action, fantasy og superhelte. Forfattere som jeg holder meget af er Philip K. Dick, Erich Maria Remarque og Haruki Murakami. Bøger som 1984 og Brave New World kan jeg blive ved med at genlæse.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *