Comics

1. juni 2017

ANMELDELSE: “Lucky Luke: Det forjættede land”

Forlaget Cobolt har netop udgivet et nyt Lucky Luke-album i den ordinære serie. Albummet, der vanen tro er tegnet af franskmanden Achdé, han ovetog faklen fra Morris, da denne døde i 2001, bærer titlen “Det forjættede land” / “La Terre Promise” (2016).

Luke danderer den. Dagdrømmende med det velkendte strå i munden, nyder han livet som cowboy. Og ja, denne gang lever han faktisk op til betegnelsen, da han er blevet oppasser for en flok taknemmeligt græssende kvæg.

Sådan møder vi Morris’ klassiske figur på første sides første rude, da han som en ægte livsnyder funderer over glæden ved det ensomme liv på prærien. Hvad han på dette tidspunkt ikke ved, er, at der er en storm under opsejling, og pludselig bisser den ellers sendrægtige flok af drøvtyggende kvæg. Og herfra går det slag i slag!

Fra at være kvægpasser med masser af tid, påtager han sig, som en vennetjeneste, at ledsage en jødisk familie, der er emigreret fra Europa, til deres nye hjem i Chelm City, Montana. Det viser sig at blive en opgave, der (ulig kvægpassertjansen) er alt andet end rolig og afslappende. Ikke mindst, fordi den aparte karavane, som der bygges mange humoristiske situationer op omkring, har to forbrydere i hælene, der er sikre på, at der er værdier at plyndre. Og så opstår der i øvrigt ballade med en flok indianere, der ikke har den store tiltro til Lukes hensigter.

“Det forjættede land” er et perleeksempel på, at en klassisk tegneserie sagtens kan få et nyt liv med nye tegnere og forfattere, der med respekt for de originale fortællinger viderefører figurerne. Achdés streg og farvelægningen ved Mel emmer af Morris, og ordene, der denne gang er leveret af Jul, sidder lige i tegneserieskabet. Det er en fornøjelse at lade sig opsluge af fortællingen, der er spækket med humor og som hele tiden prikker til den nostalgiske åre, der løber i én.

Det er ydermere sjovt at spotte de mange intertekstuelle referencer, der popper op rundt om i historien. Som venlige nik, der aldrig bliver påtrængende. Som subtile kærlighedserklæringer til amerikansk kultur, der blandt andet inkluderer amerikansk malerkunst, superhelte, klassiske Hollywood-komikere og “Star Wars” … et univers, der de sidste på år er blevet tilføjet ny energi. Nedenfor kan man se en række eksempler på disse referencer, der alle er plukket fra “Det forjættede land”.

2

Reference: “American Gothic” (Grant Wood, 1930).

6

Her er det DC Comics, der hyldes. Bob Kane (Batmans skaber) samt Jerry Siegel og Joe Schuster (Supermans skabere) har jødiske rødder.

4

Komikergruppen Marx Brothers voksede op i kvarteret Yorkville i New York Citys Upper East Side: Et ghettoområde, der på tidspunktet var et irsk, tysk og italiensk kvarter. Og ja, så var gruppen sønner af Miene Schönberg Marx og Samuel Marx, der begge var jødiske indvandrere.

8

Og her er det “Star Wars”, der får et venling nik ved at parafrasere den berømte scene, hvor Darth Vader afslører sig som Luke Skywalkers far – i dette tilfælde med modsat kønsfortegn!

Achdés tegninger er vidunderlige, og hvis man har læst “Daltonbrødrene højt på strå”, “Pas på Pinkerton” og “Dalton-onklerne”, der er de tre album af Achdé, som Cobolt har udgivet, så vil man også ved selvsyn kunne konstatere, at stregen er ganske trofast mod Morris. I tilfældet “Det forjættede land” er det i øvrigt første gang, at Achedé arbejder sammen med Jul (Julien Berjeaut), der er ny forfatter på serien. Tidligere har det primært været Laurent Gerra, Daniel Pennas og Tonino Benacquista, der har skrevet historierne.

Det kunne i øvrigt være fantastisk, hvis Cobolt også relancerede og genudgav de historier, der tidligere har været udgivet af Interpresse, Carlsen Comics og Egmont. Jeg ved ikke, hvorledes den slags (rettighedsmæssigt) fungerer, men det kunne være herligt at se alle Lucky Luke-bøgerne med Cobolts forlagsnavn på ryggen – det fortjener de! Og hvis ikke alle, så i hvert fald de albums af Achedé, der mangler. Men det er jo en helt anden historie!

Sluttelig må jeg lige få klemt dette indspark ind, der som sådan intet har med Achedés nye Lucky Luke-album at gøre. Og dog, for hver gang jeg sidder med en ny tegneserie, der tager afsæt i et klassisk univers, ærgrer jeg mig en smule over Hergés Tintin-klausul, der forbyder tegneseriekunstnere at skabe nye eventyr med den belgiske snushane. Mange vil nok mene, at jeg her roder mig ud i noget meget blasfemisk, og at det punktum, Hergé satte med sin sidste Tintin-fortælling, skal respekteres.

Og respekteres skal det da også. Ikke desto mindre er jeg af den opfattelse, at man ville kunne skabe mange nye, fantastiske historier med det persongalleri, som Hergé satte i verden. Ikke mindst med tanke på, at andre klassiske, belgiske tegneserier netop er blevet videreført med respekt for skaberne og det samlede oeuvre. Tænk blot på Asterix, Splint &. Co. og – naturligvis – Lucky Luke.

Lucky Luke: Det forjættede land
Skrevet af Jul
Tegnet af Achdé
Farvelagt af Mel
Oversat af Ole Steen Hansen
48 s. i farver, indb.
22,5 x 29,5 cm
Vejl. pris 178,00 kr.
ISBN 978-87-7085-661-4

 

Lucky-Luke-Det-forjaettede-land-Forside



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *