ANMELDELSE: “Shazam!” (2019)

Siderne knitrer mellem fingrene, talebobler formulerer replikker og store, tykke bogstaver efterligner lydene. Den fine betegnelse for lydefterlignende ord er onomatopoietikon, men det er tegningerne, som fanger læserens opmærksomhed. Tegninger af helte og heltinder, som er klædt i farverrige kostumer, der gør, hvad vi andre kun kan drømme om. Springet henover tårnhøje bygninger, suset fra pistolens kugler og lokomotivets kraftfulde fremdrift har aldrig været tættere på med filmene om superhelte og superheltinder.

Med Shazam! er antallet af superheltefilm, alene siden årtusindeskiftet, oppe på 62, og her er kun tale om superhelte og superheltinder med udspring i karaktererne fra DC Comics (14 film) og Marvel (48 film). Drømmen om forbryderbekæmpelse, klædt i farvestrålende, tætsiddende stof eller læder i mørke nuancer, lever i bedste velgående.

Tilbage i det gamle årtusinde, med udgivelsesåret 1900, formulerede den østrigske læge og psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud (1856-1939), sin teori om drømme i værket Drømmetydning. Freud hævder heri, at drømme gennem en særlig tydningsmetode kan vise sig at være maskerede ønskeopfyldelser. Udover at sikre mennesket søvn, som Freud anser for at være sekundært, har drømmene formålet at opfylde ønsker. Ønskeopfyldelsen handler om at vores drømme indfrier de meget ubevidste – til tider barnlige og “uacceptable” – ønsker, vi har. Her skelner Freud mellem den “manifeste” og den “latente” drøm. Hvad vi drømmer og den bagvedliggende betydning af drømmen. De to former for drømme knytter sig til Freuds æg, som deler menneskets psyke i tre enheder: Overjeg, jeg og id. Overjeg’et består af samfundsnormer, indlærte normer, regler og forventninger, jeg’et er er centrum for individet, hvad man kan kalde individets billede af sig selv og id’et indeholder vores ubevidste drifter, det dyriske og vilde i os alle. I drømmene kan id’et komme til udtryk som ellers uacceptable, barnlige eskapader og hvad kan, på overfladen, definere en superhelt? Udøvelse af selvtægt udenom politiets legitimitet, iført kostume og ordne livets problemstillinger ved hjælp af superkræfter.

Kræfter af de ekstraordinære slags besidder Shazam i overflod, da selve superheltens navn udgøres af legendariske skikkelser, hvis kræfter han besidder: Visdommen fra Solomon, styrken fra Herkules, udholdenheden fra Atlas, magiske kræfter fra Zeus, modet fra Achilleus og hurtigheden fra Merkur. Som førnævnte viser, så trækker Shazam på den antikke mytologi i lighed med andre superhelte fra DC Comics. De mest oplagte er Wonder Woman, der har markante bånd til den græske mytologi, nærmere betegnet amazonerne, en krigerstamme af kvinder med overnaturlig styrke samt Aquaman, hvis mytologiske inspiration er hentet fra Atlantis; sagnlandet benyttet af den græske filosof Platon som eksemplet på en idealstat i sine dialoger Kritias og Timaios. Atlantis var ifølge Platon skabt af havguden Poseidon og beliggende i Atlanterhavet, og den græske filosof angav, at Atlantis sank i det 10. årtusinde før Kristus.

Tilbage til ønskeopfyldelse og Shazam! Karakteren, der hører hjemme hos DC Comics, fik sin debut i tegneserien Whiz Comics #2, februar 1940 under navnet Captain Marvel, og er skabt af Bill Parker og C. C. Beck. Superhelten fremmanes af teenageren Billy Batson, der forvandler sig til Captain Marvel ved at sige det magiske ord “Shazam!”. Året efter debuten ankom den allerførste filmatisering af en superhelt, Adventures of Captain Marvel (1941), en serie på 12 kapitler i sort og hvid med Tom Tyler i titelrollen, og Frank Coghlan, Jr. som Billy Batson.

Næste inkarnation af superhelten kom med tv-serien Shazam! (1974 –76), hvis rollebesætning var Michael Gray (Billy Batson) og Jackson Bostwick og John Davey, som delte rollen som Captain Marvel, nu omdøbt til Shazam. Årsagen til navneskiftet skal findes hos tegneseriegiganten Marvel, konkurrenten til DC Comics. I 1967 skabte Marvel Comics nemlig sin egen superhelt med navnet Captain Marvel, og af åbenlyse markedsføringsårsager, så måtte DC Comics ændre navnet på deres superhelt.

Helten var dog tilbage under sit originale kodenavn i Legends of the Superheroes (1979): To selvstændige tv-episoder, der blandt andet samlede Batman (Adam West), Robin (Burt Ward), The Flash, Green Lantern, The Atom og Captain Marvel (Garrett Craig). I de to episoder debuterede også superskurken Dr. Sivana (Howard Morris). Siden da har karakteren, hvis navn har været Captain Marvel, Shazam og Captain Thunder, været i filmisk dvale. Indtil 2019, hvor Marvel og DC Comics begge lader deres Captain Marvel træde ind i de respektive, fælles filmuniverser, Marvel Cinematic Universe og DC Extended Universe.

Filmen Captain Marvel havde premiere den 6. marts og Shazam! den 4. april Sidstnævnte er instrueret af svenske David F. Sandberg, som tidligere har stået bag kameraet på gyseren Lights Out (2016) – genindspilningen af Sandbergs egen kortfilm – samt Annabelle: Creation (2017), der begge er produceret af James Wan. Sidstnævnte er del af gyserfilmuniverset, The Conjuring Universe.

Med sit udgangspunkt i horrorfilm, har Sandberg fulgt i fodsporene på James Gunn og James Wan, der med The Conjuring (2013) skabte det førnævnte, fælles filmunivers. Wan instruerede Aquaman (2018), som eksisterer i DC Extended Universe – her var Patrick Wilson at finde i rollen som Kong Orm, den nuværende regent i Atlantis. Wilson nyder selv en vis succes som karakteren Ed Warren i The Conjuring Universe. David F. Sandberg har taget komponisten Benjamin Wallfisch med sig på Shazam! Wallfisch har også komponeret musikken til Sandbergs Lights Out og Annabelle: Creation. Filmfotografen på Shazam!, Maxime Alexandre, har ligeledes håndteret kameraet på Annabelle: Creation.

Manuskript til Shazam! er skrevet af Henry Gayden, som er en manuskriptforfatter med et beskedent cv: Science fiction-filmen Earth to Echo (2014), hvis filmfotograf var Maxime Alexandre, de seks episoder af tv-serien Zombie Roadkill (2010) og kortfilmen Ham Sandwich (2011). Alle tre titler instrueret af David Green. Han har siden instrueret Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows (2016) med Stephen Amell (hovedrollen i tv-serien Arrow) som selvtægtudøveren Casey Jones.

Titelrollen i Shazam! deles af Asher Angel (Billy Batson) og Zachary Levi (Shazam). Angel spiller Jonah Beck i tv-serien Andi Mack (2017–), som er kæreste med seriens hovedperson. Levi har tidligere været at finde hos Marvel som Fandral, en af de tre krigere, i Thor: The Dark World (2013) og Thor: Ragnarok (2017). Den rolle overtog Levi fra Josh Dallas i Thor (2011). Zachary Levi spillede desuden også hovedrollen, Chuck Bartowski, i tv-serien Chuck (2007–2012). Jack Dylan Grazer, mest kendt for rollen Eddie Kaspbrak i It (2017), spiller Freddy Freeman, der ligesom Billy også er plejebarn. Filmens skurkerolle, Doktor Thaddeus Sivana, fyldes ud af Mark Strong. Han har før spillet adskillige skurkeroller: Lord Henry Blackwood i Sherlock Holmes (2009) med Robert Downey Jr. alias Tony Stark/Iron Man, Strong var mafiaoverhovedet Frank D’Amico i Kick-Ass (2010) med Aaron Taylor-Johnson alias Pietro Maximoff / Quicksilver og Strong har også spillet Sir Godfrey, Prince Johns håndlanger i Ridley Scotts Robin Hood (2010) med Russel Crowe i titelrollen. Mark Strong kører dermed parløb med Ben Mendelsohn, der er at finde i Captain Marvel og Mendelsohn har selv portrætteret Sheriffen af Nottingham, skurken i seneste fortolkning af den fredløse bueskytte fra Sherwoodskoven, Robin Hood (2018).

Med Shazam! er det anden gang, at Strong er superskurk i en filmatisering fra DC Comics, idet han spillede Thaal Sinestro i Green Lantern (2011) med Ryan Reynolds, alias Deadpool, i hovedrollen. I rollen som troldmanden Shazam, bedriver Djimon Hounsou en særlig præstation ved at være med i både Captain Marvel og Shazam! Hounsou spillede Korath i Captain Marvel, en karakter først set i Guardians of the Galaxy (2014) og var ligeledes med i Aquaman som The Fisherman King. I en mindre rolle i Shazam!, som far til Thaddeus Sivana, er John Glover del af persongalleriet. Glover fortsætter dermed med at være det fædrene ophav til en skaldet superskurk hos DC Comics, en rolle han udfyldte i Smallville (2001-2011), hvor han som Lionel Luthor var far til en vis Lex Luthor. Tidligere har John Glover været med i Batman & Robin (1997) som Dr. Jason Woodrue, en videnskabsmand hos Wayne Enterprise.

Shazam! åbner tilpas atypisk med at fokusere på Thaddeus Sivana og skifter herefter til at følge plejebarnet Billy Batson i sin søgen efter sin biologiske mor i en verden, hvor superhelte som Superman og Batman eksisterer. Billy kommer i plejefamilie med blandt andre Freddy. Herfra får Billy selv muligheden for at forvandle sig en superhelt, og meget mere ønskeopfyldelse kan man ikke bede om som 14-årig.

Filmen bygger videre på den lettere tone hos DC Comics, først etableret i Wonder Woman (2017), siden Justice League (2017) og Aquaman, som alle vækker minder om Superman (1978). Dog minder Shazam! mere med sine komiske elementer og popmusik tilsat action om Thor: Ragnarok og Kick-Ass, hvis selvbevidste tilgang også er at finde hos Sandbergs superhelt. Den humorfyldte atmosfære i Shazam! gør det desværre svært at vide, hvornår man skal tage filmen seriøst. For der er scener, hvis formål er at tilføje nerve, men filmens to forskellige toner er ikke altid lige vellykket integreret.

Hjertet i Shazam! er trekløveret Asher Angel (Billy Batson), Zachary Levi (Shazam) og Jack Dylan Grazer (Freddy Freeman). Angel giver Billy en troværdig modenhed, opbygget igennem at skulle klare sig selv, mens Grazer er publikummets repræsentant i filmen: Entusiastisk, sarkastisk og bevidst om reglerne for superheltens univers. Begge teenagere spilles med en sund portion nuance, og særligt Billy er alt andet end en typisk helt med sit til tider tvivlsomme, moralske kompas. Kontrasten mellem dreng og superhelt er vel nok filmens største styrke. Som dreng opfører Billy sig mere voksent end sine jævnaldrene, men når superhelten overtager, får det indre, undertrykte barn plads i en løssluppen frihed fra Billys problemfyldte liv. Det leder hen til Zachary Levi. Han er fænomenal som det forvoksede legebarn med superkræfter. Frygten for ændringen, begejstringen og sidenhen at skulle forholde sig til kræfter, er kanaliseret på medrivende vis af Levi.

Overfor står som nævnt superskurken Thaddeus Sivana. Han har en baggrundshistorie, men hans karakterskildring er svagt skrevet, og Sivana fremstår som en forglemmelig del af historien i Shazam!, hvorfor udfordringen for superhelten lider samme skæbne. Filmen har elementer af horror, nogle mere originale end andre,, og her virker Sandberg, Wallfisch og Alexandre mere på hjemmebane, hvor der også er en reference til filmen med en lignede præmis: Big (1988) med Tom Hanks.

Med Shazam! Tager DC Comics yderligere et kraftspring væk fra tonen hos Christopher Nolan og Zack Snyder med en underholdende, om end til tider ufokuseret film, der løftes af hovedrollerne, men holdes nede af brogede toneskift og den generiske skurk. I kraft af filmens ophav, tegneseriens kreative rigdom og en legesyg præmis i den gyldne tidsalder for superhelten på film, opfylder Shazam! mindre, end hvad man kunne ønske.

“Shazam” er ude på dvd, Blu-ray og UHD fra Warner Brothers!