ANMELDELSE: “Star Wars Art: Posters”

Forlaget Abrams er kendt for deres gedigne “Star Wars”-bøger, der gransker den galakse, vi lærte at kende tilbage i 1977. Det er blevet til mange bøger, og især deres “Star Wars Art”-serie bør med rette finde hjem til ens hylder. Her skal vi se nærmere på en bog, der hylder de plakater og kunstnere, der har været med til at sætte deres helt eget præg på det omfangsrige “Star Wars”-univers.

Star Wars Art: Posters” er en flot hardbackudgivelse på 180 sider, der måler 31×28 centimeter og som indeholder et overflødighedshorn af plakater – kendte såvel som mindre kendte – der har været med til at sælge og markedsføre den serie af film, der hører til blandt filmhistoriens mest berømte, feterede, diskuterede og elskede.


Star Wars Art Posters - Abrams - Film - Filmbøger - Star Wars - Plusbog.dk - Anmeldelse - Fiktion & Kultur - Bøger (0)

For me, “Star Wars” was not only a grand subject to paint; it also brought me into association with George Lucas. It was the turning point in my career. I went from relative obscurity to being real part of a phenomenon. At the time, films generally enjoyed an opening-weekend release, saw a short run of a week or so, and were gone. But “Star Wars” kept drawing crowds. The interest did not wane for months. As a result, Lucasfilm decided to refresh the look of its marketing with a new poster.

– Forord ved Drew Struzan

Drew Struzan blev genhyret af George Lucas i forbindelse med relanceringen af den originale trilogi, der fik premiere i biograferne i 1997 som en slags optakt til premieren på første del i prequel-trilogien, “The Phantom Menace” (1999). Han stod for plakaterne til såvel speciel edition-udgaverne af den originale trilogi, som han stod for plakaterne til filmene i prequel-trilogien (1999-2005).

Før det, havde Struzan blandt andet skabt et concept treatment til “Star Wars”-filmen “Caravan of Courage: An Ewok Adventure” (1984) og jubilæumsplakaten til “Star Wars”, som i 1987 fyldte 10 år.

Star Wars Art Posters - Abrams - Film - Filmbøger - Star Wars - Plusbog.dk - Anmeldelse - Fiktion & Kultur - Bøger (1) - 3Star Wars Art Posters - Abrams - Film - Filmbøger - Star Wars - Plusbog.dk - Anmeldelse - Fiktion & Kultur - Bøger (4)

Plakater er kunstværker, og det er kun ganske få plakater, der har formået at sætte gang i fantasien, som de originale “Star Wars”-plakater har evnet at gøre det. De er for længst gået over i filmhistorien som mesterværker, der i dag sælges for tårnhøje priser til samlere, der har pengene på kontoen eller som ikke har noget imod at gældsætte sig for at udvide samlingen af “Star Wars”-effekter.

“Star Wars Art: Posters” tager os med på en rejse gennem plakathistorien, der begynder i midt-70-erne med de første udkast lavet af navnkundige Ralph McQuarrie, der er uløseligt forbundet med “Star Wars”-universet.

Herfra går det slag i slag, og vi springer fra den ene store kunstner til det anden: Howard Chaykin, Tom Jung, Roger Kastel, Tom Chantrell, John Berkey, John Alvin, Noriyoshi Ohrai og mange, mange flere.

Star Wars Art Posters - Abrams - Film - Filmbøger - Star Wars - Plusbog.dk - Anmeldelse - Fiktion & Kultur - Bøger (1) - 2

Disse plakatkunstnere og illustratorer står bag nogle af filmhistoriens lettest genkedelige plakater, og når man ser dem ville man ønske, at man havde uendeligt med vægplads.

Det er dog ikke kun de berømte plakater, der har fundet vej til denne bog. Nej, der er også blandt plads til mere sjældne plakater, der er designet specifikt til markedsføringen udenfor USA. Her kan man nævne kunstnere som polske Wojtek Siudmak og italienske Michelangelo Papuzza, der står bag nogle meget smukke, men også relativt ukendte plakater. Plakater, der pga. denne bog er blevet trukket ud af deres anonyme tilværelse og med rette er blevet tildelt en plads i rampelyset.

Star Wars Art Posters - Abrams - Film - Filmbøger - Star Wars - Plusbog.dk - Anmeldelse - Fiktion & Kultur - Bøger (1) - 1

“Star Wars Art: Posters” er den femte bog i forlaget Abrams’ “Star Wars Art”-serie, der er kurateret af George Lucas. Den komprimerer 40 års plakatkunst i en bog, som man nyder at bladre igennem igen og igen og igen. Bogen indeholder ikke blot kendte og ukendte plakater, men også skitser, illustrationer, ufærdige forstudier, særlige tryk og kunst, der ikke tidligere er blevet gengivet i bogform, hvis overhovedet.

Indtil næste gang: May the Force be with you!

NB: Bogen er venligst stillet til rådighed for omtale af Saxo.com!

34 - Star Wars Posters - Bog - Roman - Cover - Fiktion & Kultur - Plusbog.dk



Fiktion & Kultur har naturligvis sin egen “Star Wars”-dedikerede side på Facebook, hvor undertegnede øser af siden viden og ekspertise. Og ja, det ér “Star Wars”-siden, du leder efter!

klik på logoet med Yoda, og du vil med galaktisk hast blive fragtet hen til The Rancor Pit: Alt om Star Wars! May the Force be with you … og ja, jeg vil naturligvis meget, meget gerne have, at du liker siden, hvis du er en uforbederlig fan af “Star Wars”-universet!