Comics

12. juni 2017

ANMELDELSE: “Star Wars: The Classic Newspaper Comics by Russ Manning”

Udklip

12804783_747114248756096_4370183316203446557_nIDW Publishing har netop udgivet første af i alt tre bind, der opsamler alle de originale “Star Wars”-avisstriber, der blev bragt i perioden 1979 til 1984. Det første bind helliger sig Russ Mannings komplette “Star Wars”-oeuvre, der udgøres af næsten 600 striber og søndagssider.

“Star Wars: The Classic Newspaper Comics Volume 1″ er en delikat hardbackbog på 268 sider, der måler 29×23 centimeter. Altså en stor bog, hvor man udover Mannings striber også bliver begavet med 14 siders introducerende ekstramateriale om Manning og “Star Wars”-universets debut som avistegneserie.

Bogen kan købes hos og er sponsoreret af iMusic.dk, der i øvrigt har et kæmpe udvalg af “Star Wars”-titler.

 

Da Russ Manning i 1979 påtog sig tegneopgaven på de nye “Star Wars”-striber, kom han med følgende forudsigelse:

People today can’t get enough science fiction, especially if it is original and full of creative adventure. The Star Wars characters are like Mickey Mouse. They will be loved forever.

Og ja, forudsigelsen kom til at holde stik! Da George Lucas i 2012 afhændende sit livsværk til Disney, blev porten åbnet på vid gab til den galakse, der i år har kunnet fejre sin 40års fødselsdag. Det hele blev genstartet i 2015, da J.J. Abrams’ syvende kapitel i sagaen fik biografpremiere. På det tidspunkt var der gået ti år, siden en “Star Wars”-film sidst havde haft premiere i biografen. Nu går det slag i slag, og sidste års første antologifilm – Gareth Edwards “Rogue One: A Star Wars Story” – bliver i år fulgt op af Rian Johnsons “Star Wars: Episode VIII – The Last Jedi” … og der er naturligvis meget, meget mere i støbeskeen hos Disney og Lucasfilm!

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (3)

Men det hele startede som sagt med “Star Wars” tilbage i 1977, da filmen fik premiere den 25. maj. Lucas tog verden med storm, og Hollywood blev ændret for stedse: A new film had come to town!

Russ Manning husker, hvorledes filmen berørte ham, da han så den første gang:

When Star Wars came along it was just such an incredible impact on me as a person, seeing that movie, and then such an impact on the nation and everybody else as a whole: I thought … even though it’s a hell of a drawing job … I was glad to take it.

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (7)Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (5)

Manning påtog sig arbejdet med “Star Wars” efter at have været fast tegner på “Tarzan” fra 1967 til 1979. Han havde brug for nye græsgange, og som den dedikerede science fiction-fan, han var, kom “Star Wars” på rette tidspunkt. Desværre døde Manning af kræft, blot 52 år gammel, den 1. december 1981. Så han nåede ikke at få meget mere end et år med de nye “Star Wars”-striber … desværre!

Desværre, fordi Manning udviste stor forståelse for George Lucas’ univers og figurer, og med de 600 striber, som denne bog udgøres af, bidrog han i betragtelig grad til udvidelsen af det imponerende galakseunivers. Han skabte nye figurer, nye planeter og nye fartøjer samtidig med, at han viste, at han havde forstået, hvorledes originale figurer som eksempelvis C-3PO, Luke Skywalker og Han Solo skulle agere.

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (8)

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (9)

Rent æstetisk er Manning en uforlignelig mester, og tegningerne emmer af liv og energi. Der er dynamik i stregen, når eksempelvis Luke Skywalker kæmper mod en flok (sorte!) stormtroopers, der vil tage ham og prinsesse Leia til fange. Manning er trofast imod de originale figurer, og han visualiserer og tegner R2-D2, C-3PO, Luke Skywalker, prinsesse Leia, Han Solo og Chewbacca, som man havde lært dem at kende i filmen.

Til at begynde med fortalte dags- og søndagsstriberne separate historier, der ikke udgjorde et større samlet handlingsforløb, men hurtigt besluttede Manning sig for, at striberne skulle flettes sammen, så man dag for dag kunne få en ny bid af det, der til sidst kom til at udgøre én lang episk fortælling i sig selv. Så hvis man tilbage i “Star Wars”-guldalderen gerne ville holde styr på, hvorledes historien udviklede sig, ja så måtte man ty til saks, lim og scrapbog … og det gjorde man så!

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (6)

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (2)

Der findes hyldemeter efter hyldemeter af “Star Wars”-litteratur, som man kan købe hjem til sine reoler. Det meste er dog  uinteressante metervareprodukter af den slags, der altid kommer i kølvandet på populære filmserier. Men hvis man er “Star Wars”-fan, så er disse avisstriber et must i samlingen og en nødvendig investering.

Avisstriberne var med til at indvarsle den store produktion af “Star Wars”-tegneserier, som Marvel (og senere Dark Horse) satte i verden. Selvom Marvel allerede havde sendt deres første “Star Wars”-hæfte i handlen den 12. april 1977, så var det avisstriberne, der ikke blot sikrede, at “Star Wars” kom bredt ud, men at fans nu hver eneste dag året rundt kunne få sig et “Star Wars”-fix, når de åbnede deres avis.

“Star Wars: The Classic Newspaper Comics Volume 2″ udkommer januar næste år, og i dette bind er der fokus på Al Williamsons og Archie Goodwins striber, der blev bragt i perioden 6. oktober 1980 til 25. juli 1982.

Indtil da: May the Force be with you!

 

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (4)

Star Wars The Classic Newspaper Comics by Russ Manning - Billige bøger - iMusic.dk - Star Wars tegneserier - comics - IDW Publishing - Tegneserier - Anmeldelse - Fiktion & Kultur (1)

 

Udklip



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>