Anne-Marie Vedsø Olesen er romanaktuel med Dronningens dame

I morgen, den 14. juni, udgiver Gyldendal Anne-Marie Vedsø Olesens nye, historiske roman Dronningens dame. Forlaget skriver følgende om romanen, der foregår i Frankrig 1567:

Den blodige religionskrig mellem katolikker og huguenotter raser. Selv om kong Karl IX er blevet myndig, er hans mor, Catherine af Medici, stadig landets reelle magthaver.

Den unge, smukke og stridbare Madeleine de Montdidier kommer til Paris og bliver ansat som hofdame hos Catherine, men forelsker sig samtidig i huguenotternes gifte leder, Louis af Condé. Mens landet er på randen af opløsning, må Madeleine kæmpe for at overleve i det kyniske aristokratis politiske og erotiske intriger. Dronningens dame er på én gang en handlingsmættet og farverig roman fra én af europæisk histories mest dramatiske perioder og en tidløs fortælling om en kvinde, der må fægte sig vej frem gennem tilværelsen og kærligheden.

Bogen udkommer den 14. juni som e-bog og papirudgave

Dronningens dame

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.