Sjov & Leg

18. marts 2016

Få Arlo & Spot fra Pixars “The Good Dinosaur” som POP!-figurer!

Arlo: I don’t know. I’m going home. Do you know how far Clawtooth Mountain is?

Funko har naturligvis også taget smukt hånd om Pixars “The Good Dinosaur”, der havde dansk biografpremiere tidligere på året, og både dinosaurussen Arlo og menneskedrengen Spot er fine tilføjelser til samlingen. De to figurer kommer til at tage sig godt ud ved siden af filmen, der udkommer på dvd og Blu-ray den 26. maj i år.

6

Selvom “The Good Dinosaur” – Pixars 16. spillefilm – ikke hører til i topligaen, når talen falder på animationsselskabets spillefilm, så har den sin helt egen charme og sine klare lyspunkter. Ikke mindst Arlo, der kandiderer som filmhistoriens mest nuttede dinosaurus, er et herligt bekendtskab. Denne nuttethed har Funko formået at reproducere i deres fine POP!-figur.

Filmen, der er instrueret af Peter Sohn, blev modtaget ekstremt lunkent af anmelderne. Det er også et selvmål fra Pixars side at lade filmen få premiere samme år som deres mesterlige “Inside Out”, som blev skamrost og fik stående anmelderovationer. 2015 var i øvrigt første gang i Pixars historie, at selskabet havde premiere på to film inden for samme kalenderår: “Inside Out” & “The Good Dinosaur”.

8

“The Good Dinosaur” er i øvrigt Sohns første Pixar-produktion i spillefilmslængde, men han har tidligere instrueret den meget fine Pixar-kortfilm “Partly Cloudy” fra 2009.  Jeg er ikke så hård i filten som mange andre anmeldere, og jeg glæder mig meget til et gensyn med Sohns “The Good Dinosuar”, når den udkommer på Blu-ray. Og nu, hvor jeg har de to fine POP!-figurer stående på skrivebordet, kan jeg næsten ikke vente.

Et hurtigt Pixar-fact til afrunding: Oftest er det Randy og Thomas Newman, der i øvrigt er fætre, eller Michael Giacchino, som står for musikken til Pixars produktioner. Ud af de 16 film, Pixar pt. har produceret, er det blot to, der har musik af andre end Newman-fætrene og Giacchino; nemlig “Brave” (musik af Patrick Doyle) og “The Good Dinosaur” (musik af Mychael Danna & Jeff Danna).

6391_GoodDinosaurSPOT_GLAM_1024x1024

6392_GoodDinosaurARLO_GLAM_1024x1024

PRODUKTINFORMATION
Navn/type: POP!: Spot #160 (Item #6391) / Arlo #161 (Item #6392)
Producent: Funko
Materiale: Plast
Størrelse: 7.5 cm høj (Spot) & 10.5 cm høj (Arlo)
Alder: Anbefales af producenten fra 3 år
Link: Funko.com / Fantask.dk / Funko Scandinavia Newz
Sponseret af: Wendros.se

Udklip



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *