“Berlinmuren” af Frederick Taylor

Berlinmuren

NYHEDER FRA BØGERNES VERDEN:

Efter DDR’s oprettelse i 1949 blev det hurtigt tydeligt for landets ledelse, at borgere i tusindvis flygtede til Vesten via Berlin og truede det socialistiske arbejder- og bondeparadis’ eksistens. Derfor forberedte en lille, sluttet kreds i DDR-ledelsen i dybeste fortrolighed en nødplan – Operation Rose – som blev sat i værk den 13. august 1961: I nattens mulm og mørke blev pigtråden rullet ud langs grænsen mellem Øst- og Vestberlin, og i løbet af de kommende dage, måneder og år cementerede man grænselukningen med den mur, som i de følgende årtier delte berlinerne og blev selve billedet på Den kolde Krig – en delt by i en delt verden.

Berlinmuren er en tankevækkende for tælling om den kyniske koldkrigermentalitet, Muren var et produkt af, og om de menneskeskæbner, den beseglede. Den britiske historiker Frederick Taylor beretter om Berlin i Murens skygge – om DDR-bossernes menneskefjendske forsøg på at holde sammen på det kommunistiske Tyskland og om DDR-borgernes desperate og spektakulære flugtforsøg – de vellykkede såvel som de tragiske.

Bogen er udkommet fra People’s Press.