Bestseller-forfatteren Adam Silveras første fantasyroman

Den ene bror er den udvalgte. Den anden bror må tage et valg.

De to brødre Emil og Brighton har altid set op til Spell Walkerne – en gruppe magikere, som har svoret at gøre verden fri for Spectere. Spell Walkere er født med særlige evner. Evner, som Specterne bruger vold for at få fat i. 

Brighton ville ønske, at han besad en evne, så han kunne slutte sig til kampen mod Specterne. Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. Volden er eskaleret, og det er svært for folk med evner at leve åbent og fredeligt. Da det viser sig, at Emil faktisk besidder en evne, bliver han placeret midt i kampen som den heltemodige Spell Walker,  Brighton så brændende ønsker at være.

Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene. Evighedssøn udkommer synkront med den amerikanske udgave. 

Til fantasylæsere fra 13 år. 

“’En gnistrende åbning på en lovende serie.” – KIRKUS REVIEWS

Adam Silvera har begået en urban fantasy, som er så kompleks og vævet ind i vores moderne verden og hverdagsliv, at man føler sig overbevist om, at Spell Walkerne virkelig lever i New York. Bogen er et magisk joyride med et persongalleri fuld af hjerte.” – MARIE LU, forfatteren til Legend

Med Evighedssøn har Adam Silvera skabt en dyb og svimlende verden omkring to brødres forhold, som er både tankevækkende og hjerteskærende.” – SABAA TAHIR, forfatteren til Det ulmende oprør.