BOGNYT: “Døden i kurbadet”

TV-aktuelle Anna Grue er klar med ny hyggekrimi, der udkommer hos Lindhardt & Ringhof den 28. maj!

709.000 danskere så med og der blev sat seerrekord på TV 2 Charlie da første afsnit af Sommerdahl 2, baseret på Anna Grues serie om Dan Sommerdahl, for nylig rullede over skærmen. Den 28. maj er Anna Grue aktuel med Døden i kurbadet, som er andet selvstændige bind i den hyggekrimiserie, hun indledte med bestselleren Mysteriet i Genbrugsen.

Bogen kan købes hos SAXO: KLIK!


En kvinde bliver brutalt myrdet på et luksuriøst kurbad, og det er efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der finder liget. Hun er på genoptræning efter en knæoperation, og udstyret med et par krykkestokke og et mindre lager af smertestillende medicin går hun i gang med sin egen efterforskning, hvilket ikke ligefrem behager det lokale politi. Kort efter sker endnu et dødsfald, og Anne-Maj får sig møvet endnu dybere ind i sagens opklaring. Men er det klogt at lægge sig ud med en morder, når man knap kan gå?
 
Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen. Anna Grue elsker hyggekrimier; ikke for lange, ikke for blodige, ikke for dystre. Den slags bøger, man finder i sommerhuse og læser i laser foran pejsen eller ude i hængekøjen. Sådan én besluttede hun sig for at skrive og sidste år i marts udkom Mysteriet i Genbrugsen, der er første bog i forfatterens nye hyggekrimi-serie og som straks strøg til tops på bestsellerlisterne. 

Fakta om bogen:

Titel: Døden i kurbadet 
Forfatter: Anna Grue 
Omfang: 350 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer: 28. maj 2021 

Om Anna Grue…

ANNA GRUE (f. 1957) debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom Det taler vi ikke om, og i 2012 novellesamlingen De andre.
Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med Dybt at falde. Senere udkom Judaskysset, Kunsten at dø, Den skaldede detektiv, Et spørgsmål om penge, Sidste forestilling og I lige linje.

I 2015 udkom 50’er-romanen Italiensvej, og to år efter kom fortsættelsen, De voksnes rækker.

I 2020 udkom Mysteriet i genbrugsen, som er første bog i Annas nye hyggekrimiserie om Anne- Maj Mortensen