Litteratur

26. januar 2017

BOGNYT: Lars Keplers “Kaninjægeren” udkommer i morgen!

Kaninjægeren - Lars Kepler - Gyldendal - Roman - 1

Det er i år syv år siden, at Lars Kepler debuterede herhjemme med krimimastodonten “Hypnotisøren”, der i 2012 blev filmatiseret med en perlerække af svenske skuespillere i hovedrollerne. Blandt andet kunne man opleve Mikael Persbrandt og Lena Olin i rollerne som hypnotisøren Erik Maria Bak og hans kone, Simone Bark. Rollen som kriminalkommisær Joona Linna gik dog til den finske skuespiller Tobias Zilliacus, der blev dirigeret af Lasse Hallström, der var instruktør på filmen.

Lars kepler

Forfatterne bag Joona Linna-krimierne.

Siden debuten med “Hypnotisøren” i 2010, har ægteparret Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, som gemmer sig bag pseudonymet Lars Kepler, begået yderligere fem romaner i den bedst sælgende krimiserie om Joona Linna. Det seneste skud på stammen – “Kaninjægeren” – udgiver Gyldendal i morgen.

Om romanens handling skriver Gyldendal følgende:

Joona Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes Kaninjægeren. Den eneste sammenhæng mellem hans ofre er, at de alle hører et barn sige et rim om kaniner, inden morderen kommer.

Tilfældigt havner tv-kokken Rex Müller midt i begivenhedernes centrum. For første gang skal han være alene med sin søn, men i stedet for tre afslappende uger bliver det en skræmmende kamp for overlevelse.

Joona Linna og Saga Bauer er tvunget til at arbejde sammen i hemmelighed for at få stoppet Kaninjægeren, før det er for sent.

Oversigt over romanerne i serien:

Bind 1: “Hypnotisøren”
Bind 2: “Paganini-kontrakten”
Bind 3: “Ildvidnet”
Bind 4: “Sandmanden”
Bind 5: “Stalker”
Bind 6: “Kaninjægeren”

 

Kaninjægeren - Lars Kepler - Gyldendal - Roman - 2



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>