BOGNYT: Merete Pryds Helle modtager De Gyldne Laurbær 2016

Merete Pryds Helle har modtaget De Gyldne Laurbær 2016 for sin roman “Folkets skønhed” – en slægtskrønike, der er baseret på Merete Pryds Helles egen familiehistorie.

Merete Pryds Helle (f. 1965) er en både anerkendt og alsidig forfatter, der har skrevet bøger i mange forskellige genrer. Hun har studeret på Forfatterskolen og  har en bachelor i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med specialisering i litteratur fra renæssancen og middelalderen. Hun har boet i Italien i en årrække og begyndte efter sin hjemkomst til Danmark at undervise på Forfatterskolen. 

De Gyldne Laurbær 2016 - Merete Pryds Helle - Folkets skønhed

Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen “Imod en anden ro”, som hun skrev mens hun gik på Forfatterskolen. Hendes gennembrud kom i 2000 med romanen “Fiske i livets flod”. Hun har desuden udgivet en lang række af titler, som spreder sig over mange forskellige genrer: børnebøger, ungdomsromaner, radiospil, computerspil, digte, essays, krimier, samt de helt nye genrer sms- og iPad-romanen, som hun har været med til at skabe.

De Gyldne Laurbær 2016 - Merete Pryds Helle - Folkets skønhed -4

“Folkets skønhed” handler om Marie, der vokser op på Langeland 1930’erne i et hjem, hvor børnene er mange, pengene få og vold hverdag – også før krigen kommer og gør et fattigt samfund endnu fattigere. Lyset melder sig i form af Otto, en elektrikerlærling med klare blå øjne. Sammen undslipper de Langelands fattigdom og rejser til hovedstaden for at skabe sig en ny og bedre fremtid. Men Langeland flytter med på godt og ondt.


De Gyldne Laurbær 2016 - Merete Pryds Helle - Folkets skønhed - 2

De Gyldne Laurbær 2016 - Merete Pryds Helle - Folkets skønhed - 3