BOGNYT: “Mortal Engines 2: Forrædernes fest” af Philip Reeve.

Den 6. december får “Mortal Engines” dansk biografpremiere. Filmen er instrueret af Christian Rivers, som var visual effects supervisor på alle seks Midgårdsfilm, og Peter Jackson har skrevet manus sammen med hans “Ringenes Herre”- og “Hobbitten”-medforfattere Fran Walsh og Philippa Boyens.

Men nu er det ikke filmen, det skal handle om, men romanen, der udgør filmens litterære forlæg, nemlig Philip Reeves romanserie, hvoraf første bind er ude fra Forlaget Alvilda.

Forlaget skriver følgende om bogen:

Forrædernes fest, starter et par år efter afslutningen af de dramatiske begivenheder i første bog. Tom og Hester har indgået makkerskab og rejser rundt i det sagnomspundne luftskib Jenny Hanniver. De er godt tilfredse med at have overlevet og forsøger at holde sig skjult. Men da de en dag tilfældigt støder på den verdensberømte historiker og eventyrer Nimrod Pennyroyal og beslutter at tage ham med, går der ikke lang tid, før de igen er jaget vildt …

Info om udgivelsen:

Oversat af: Lasse Schmidt
Format: Indbundet 22 x 14 cm
Sideantal: 320 sider
Forlag: Alvilda
Vejledende pris: 199,-
ISBN: 9788741500003