Litteratur

10. februar 2017

BOGNYT: “Nye rejsende” af Tine Høeg

Tine Høeg (f. 1985) debuterer herhjemme med romanen “Nye rejsende”, der er udkommet hos Rosinante & Co. Hun har tidligere udgivet en chapbog på det norske forlag AFV Press, og hun har bidraget til diverse tidsskrifter og antologier – senest Høst & Søn-udgivelsen “Jeg vælger uden filter”.

Høeg, der er cand.mag. i dansk og filosofi, afholder workshops i kreativ skrivning og underviser i dansk. Hun er vokset op i Albertslund og bor nu i København.

Tine Høeg - Nye rejsende - Rosinante - & Co. - Fiktion & Kultur - 3Om “Nye rejsende skriver forlaget”

En ung kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en mand i toget. Han er gift og har et barn.

“Nye rejsende” er en fortælling om at kaste sig hårdt ind mod den anden. Om at stå ved katederet og ikke kunne kende sin egen stemme. Om at føle sig forkert og akavet og fandenivoldsk. Om nervøsitet og længsel. Sex og vodka og cigaretter. Om at køre i tog. Om ikke at passe ind og at gå derhen, hvor alting kan gå galt.

“Nye rejsende” befinder sig et sted mellem poesi og prosa. Et enkelt og præcist sprog giver fortællingen stor gennemslagskraft og en sitrende intensitet, der rummer sorgfuldhed, desperation og humor.

Besøg Tine Høegs hjemmeside

“Nye rejsende” er udkommet som e-bog og i hæftet udgave på 216 sider.

 

Tine Høeg - Nye rejsende - Rosinante - & Co. - Fiktion & Kultur - 2



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *