BOGNYT: “Smukke haver”

Der er ikke tale om en ny bog, men derfor skal den ikke snydes for opmærksomhed.

Turbine udgav nemlig sidste år Anne Gine Christiansens bog “Smukke haver”, der her i foråret – hvor havesæsonen tager fart – er aktuel. Bogen giver dig god mulighed for at finde frem til lige netop din havetype, eller du kan vælge at indrette med flere havetyper i samme have – du vælger selv.

Bogen kan købes hos SAXO: KLIK


Smukke haver – Hvilken havetype er du? henvender sig både til den nye og til den mere erfarne haveejer. Hvad enten du skal etablere en helt ny have eller har lyst til, at der skal ske noget nyt i den gamle have, er der masser af inspiration at hente i bogens 15 kapitler, som beskriver cottage haven, den romantiske have, villahaven, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, kolonihaven, den minimalistiske have, byhaven, krukkehaven, præriehaven, den vilde have, den nemme have, skovhaven og permahaven.

I bogen finder du skemaer med forslag til valg af stauder, sommerblomster, løg/knolde, buske og træer samt prydgræs til hver af de 15 havetyper. Derudover er den fuld af skønne billeder både fra forfatterens egen have og fra udstillingshaver, hun har besøgt, blandt andet under rejser til England.

Fakta om bogen…

Forfatter: Anne Gine Christiansen
ISBN: 9788740662115
Indbinding: Hardback
Sider: 324
Originalsprog: Dansk
Udgivelsesdato: 1. april 2020