BOGNYT: “Star Wars – Fra en ny vinkel” ude fra Alvilda.

9788741500867-1

In a galaxy far, far away….

“Star Wars” har kronede dage, og vi kan glæde os over film i biografen, nye tv-serier og en masse skønne bøger, faglitterære såvel som skønlitterære, der tager os med til det univers, George Lucas introducerede en måbende verden for tilbage i 1977. Nu er Forlaget Alvilda klar med en novellesamling, der giver stemmer til en lang række bipersoner fra den originale trilogi (1977, 1980 og 1983).

Forlaget skriver følgende om bogen:

For 40 år siden blev verden introduceret til Han, Luke, Leia, et par droider, en wookiee, en gammel jedi-mester, en sortklædt skurk og en galakse fuld af muligheder. Igennem disse 40 år har Star Wars været et af verdens største kulturfænomener, og universet har inspireret generationer af fans og kreative skabere. Årtier med sublim historiefortælling blev sat i gang med én film, hvor mærkværdige og fantastiske skabninger udfylder kanten af skærmen og forundrer os: Hvad er deres historie?

Denne unikke antologi fejrer Star Wars-universet med 40 nye historier, som alle udspringer fra scener i den første film. Hver af historierne genfortæller et øjeblik i filmen set fra en bipersons synsvinkel. Bidragyderne tæller bestseller-forfattere, kunstnere og folk, der tidligere har bidraget til den litterære del af Star Wars.

Info om udgivelsen:

Oversat af: Randi Høfring
Format: Indbundet 23 x 15 cm
Sideantal: 496 sider
Forlag: Alvilda
Vejledende pris: 250,-
ISBN: 9788741500867


9788741500867