BOGNYT: “Tavshed”

En lille pige forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík! Den 31. marts udgiver Lindhardt  & Ringhof Yrsa Sigurðardóttirs krimi “Tavshed”.

Køb/forudbestil bogen hos SAXO: KLIK


En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík.

Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren vil lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Kort efter findes en kvinde død i en forladt bil.

Efterhånden viser det sig, at der er en dyster sammenhæng mellem de tre episoder, og efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya arbejder på den indviklede sag, hvor meget står hen i det uvisse, og hvor der ligger en tavshed hen over det hele, som ingen vil bryde.

Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. Tidligere titler er: DNA, Hævn, Tilgivelse, Vold og Dukken.

Fakta om bogen

Titel: Tavshed
Forfatter: Yrsa Sigurðardóttir
Oversætter: Nanna Kalkar
Omfang: 320 sider
Pris: 299,95 kr.
Udkommer: 31. marts 2021

Om forfatteren…

Yrsa Sigurðardóttir er prisbelønnet islandsk krimiforfatter og har sideløbende en karriere som civilingenør. Hendes bøger er oversat til 25 sprog.