Litteratur

16. november 2016

BOGNYT: “Troldeliv: Julekalenderbogen” er ude fra Forlaget Carlsen

Forlaget Carlsen har netop udgivet en skøn julekalender i hele 26 afsnit om troldeungerne Paja og Pajko – og en sur nisse. Bogen er tegnet og skrevet af Peter Madsen og Sissel Bøe, der har skabt en hyggelig og flot julehistorie om de søde og frække troldeunger fra Troldeliv-bøgerne. Højtlæsningen starter allerede dagen før den 1. december og så er der godnathistorie til 26 juledage.

img_3674

Paja og Pajko er kommet på en svær opgave: Nissen Nik er sur på de mennesker, der bor på den gård, han ellers skal passe på. Menneskene tror nemlig ikke længere på nissen, og så glemmer de at sætte mad ud til ham. Det vil Nik ikke finde sig i, så han finder på alle mulige drillerier, der er ved at drive folkene på gården til vanvid.

Heldigvis tror pigen på gården, Sofie, stadig på nissen. Og hun vil så gerne finde bevis på, at han findes, så hendes mor og far forstår, at man stadig skal behandle nissen ordentligt. Men det er ikke nemt, så Paja og Pajko beslutter sig for at hjælpe hende lidt på vej. Det går bare ikke altid lige efter planen – og nogle gange kan man godt blive i tvivl om, hvem der hjælper hvem.

troldeliv

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *