Anmeldelse

I

november i år ville Astrid Lindgren være fyldt 100 år. Dette markerer Gyldendal ved at udgive en prægtig billedbiografi i stort format på hele 272 sider med flere end 160 fotografier, malerier og tegninger. Disse illustrerer forfatterens liv fra fødslen i 1907 på gården Näs uden for Vimmerby i Småland til hendes fredelige død i 2002 i sin lejlighed på Dalagatan i Stockholm.

Astrid Lindgren modtog aldrig nobelprisen i litteratur, og selvom hun havde fortjent den, sagde hun selv om dette, at: Nobelprisen ville jeg formodentligt dø af; sådan som jeg allerede bliver forfulgt af journalister, kan jeg med gru forestille mig, hvordan det ville være, hvis hele verdenspressen kom styrtende.

Og ja, Astrid Lindgren var en ombejlet dame, der modtog post fra beundrende fans i massevis og som altid kunne vide sig sikker på, at journalister og fotografer ville være i hendes umiddelbare nærhed, når hun forlod sin lejlighed. Denne voldsomme opmærksomhed fik Astrid Lindgren til allerede i 1966, efter at have givet interview til et tysk tv-hold hele dagen, at udbryde: ”Jeg vil ikke være populær mere!”

Men Astrid Lindgrens liv havde ikke altid været en dans på roser, og hun måtte i 1926 forlade sin hjemby, da hun som kun 18-årig ugift pige var blevet gravid med chefredaktøren på den avis, hvor hun arbejdede. Hun flyttede til Stockholm, hvor hun boede på pensionat, og tog senere til København, hvor hun fødte sønnen Lasse på Rigshospitalet.

Astrid Lindgren var et selvstændigt menneske, der var stærk i vilje og sjæl, og som med en ufattelig styrke kæmpede for de sager, hun brændte for. At blive gravid var ikke sjovt, når det skete uden for ægteskabets rammer – og slet ikke i et lillebysamfund i 1926!

Billedbiografien er således ikke kun en hyldest til den sprudlende forfatter Astrid Lindgren, men er også en hyldest til den stærke, livsglade, entusiastiske, menneskekærlige og livskloge Astrid Lindgren. Bogen giver et kronologisk indblik i Lindgrens liv fra hendes fødsel i 1907 til hendes død i 2002. Den fortæller om hendes kærlige forældre, hendes idylliske og harmoniske opvækst og om alle de eventyr, hun som barn oplevede i Småland. Den fortæller om hendes skiftende jobs i Stockholm, om ægteskabet med Sture Lindgren, om dennes død, om de romaner, hun blev så berømt og elsket for og om datteren Karin.

Specielt bogens indledende kapitel ”Astrids kærlighedsbillede”, skrevet af Astrid Lindgren selv, er værd at bemærke fordi, hun med poetisk kraft og indlevelse skildrer historien om forældrenes forelskes, deres første møde, deres spirende kærlighed og ægteskabet. Historien er en taksigelse til forældrene, der betød så uendeligt meget for Lindgren, og den var hendes helt specielle måde at sende sine forældre ”sit hjertes ydmyge og inderlige tak for alt” på.

Hvis man kun kender Lindgren for hendes fantastiske bøger om Pippi Langstrømpe, om børnene i Bulderby, om Emil fra Lønneberg, om brødrene Løvehjerte, om Ronja Røverdatter og den uforlignelige dovenkarl Karlson på taget, så bør man unde sig selv at få et lidt bredere indblik i et menneske, der ikke kun var en sprudlende fantasibombe, men som også havde en udpræget livsglæde, der især kommer til udtryk i bogens coverfoto, hvor Jacob Forsell har fanget en livsklog Lindgren i et billede, man ikke kan blive andet end glad af at betragte. Tak for en flot billedbiograf og tak til en forfatter, der har gjort mange børn gladere og rigere – inklusiv undertegnede.

Astrid Lindgren

Astrid Lindgrens liv i billeder (2)



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.