Anmeldelse

L

itteraturvidenskabsmanden Lars Peter Rømhild giver i sin nyeste bog Læseglæder: 100 bedste romaner og fortællinger sit professionelle bud på en række velvalgte fiktioner, man bør stifte bekendtskab med – 100 af slagsen, naturligvis. I bogen finder vi værker og forfattere af såvel den kendte som den knapt så kendte slags (re)præsenteret – dog med overvægt af førstnævnte kategori.

Der skal ingen tvivl herske om, at det er rendyrket litterærkvalitet i højeste potens, som Rømhild har stykket sin lille personlige litteraturkanon sammen af. For det er præcis, hvad Læseglæder: 100 bedste romaner og fortællinger er: en kanon! En kanon, der tager fat i et bredt segment af litteratur på tværs af geografiske grænser og årstal.

Når man beskæftiger sig med litteratur kan man ikke komme udenom, at noget er bedre end andet. Der findes ganske vidst ikke et rent objektivt kvalitetsbarometer, men ikke desto mindre stikker man sig selv blår i øjnene, hvis man ikke erkender, at alt ikke er lige godt.

Rent grundlæggende vil en vurdering af den litterære kvalitet altid være forankret i en subjektiv og dermed personlig stillingtagen til det, man læser. Derfor er det også med fare for at antage den slemt forkætrede kulturradikale position, at man kan vove den påstand, at det kræver belæsthed og (ud)dannelse at kunne vurdere kvalitet. En smagsdommeragtig konstatering, det ved jeg, men folk, der beskæftiger sig med kultur professionelt, vil altid have et bredere fundament at arbejde på end folk, der “blot” læser for lyst.

Og når nu livet er en stærkt begrænset rejse set i forhold til den abnorme mængde af litterære fiktioner, der fra litteraturens spæde fødsel til nu er blevet skabt, så gør det godt at vide, at man i sådanne værker som det af Rømhild kan finde hjælp til at sortere skidtet fra kanelet. Jo mere man læser – jo mere man har læst – desto større bliver ens indsigt i litteraturens sfære. Det kræver med andre ord belæsthed at kunne navigere i det bugnende farvand, der er litteraturens. En sådan belæsthed er Lars Peter Rømhild i kraft af sin profession i besiddelse af, og han præsenterer os for en lang række spændende forfattere og disses værker på en måde, der er såvel let fordøjelig som sprængfyldt med viden om og kærlighed til litteraturen.

Kanonkongen over dem alle – Harold Bloom – skriver i sin bog Hvordan man skal læse og hvorfor: Hvis man skal bevare evnen til at danne egne meninger og holdninger, er det vigtigt at blive ved med at læse. Læsningen giver indblik i ens egen og andres kulturer, man beriges åndeligt, man bliver klogere og ej at forglemme, så bliver man underholdt.

I Rømhilds lille litteraturhistoriske tour de force præsenteres vi for forfattere som Hemingway, Dostojevskij, Camus, Dickens, Diderot, Nabokov, Lagerlöf, Goethe og Joyce – alle store internationale ikoner. Men der er skam også blevet plads til nationale klenodier som H.C. Andersen, Herman Bang, Blixen, Blicher, Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen.

Det vil altid være vigtigt, at vi læser god litteratur, hvilket Lars Peter Rømhilds Læseglæder: 100 bedste romaner og fortællinger bugner af. Så hvis man mangler inspiration til læseglæde, så finder man det i rigelige mængder i Rømhilds kanon.

Læseglæder



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.