Anmeldelse

ComicWiki_logo

D

er er noget forførende (ja noget magisk, sågar) over westerngenren og dens ofte visuelle brutalitet. En brutalitet, det ikke skorter på i første bind af G. Floy Studios nye serie Loveless. Her er den fåmælte hovedperson en klassisk, mytologisk skikkelse, der er selve sindbilledet på alle de sammenbidte, ensomme og plagede revolvermænd, genren igennem årtier har skildret og fostret.

Jeg har svært ved at holde min entusiasme i ave. Ikke blot fordi, sommeren er over os, men også fordi, G. Floy Studio – dette lille og geniale feinschmeckerforlag – med lanceringen af Loveless har kastet sig over en ny og spændende westerntegneserie.

Så hvis man elsker hårdhudede revolverhelte, hvis man i forvejen er fan af for eksempel Red Kelly, Blueberry og Durango, så er denne westernserie et indiskutabelt must! Første bind – der har undertitlen Hjemkomst – opsamler seriens første fem enkeltnumre på 128 flotte sider, der fastholder én fordybet i læsning fra start til slut.

Serien (der forfattes af Brian Azzarello og tegnes af Marcelo Frusin) er rå, brutal og blodig. Den er sensuel, følelsesladet og politisk. Den er fyldt med mord, hævn og grumme handlinger. Med andre ord, så har den alt det, en ægte westernfortælling skal have!

Vi befinder os i Borgerkrigens slipstrøm, hvor kampene mellem Nord og Syd er endt til fordel for Nord. Wes Cutter – en rå og sammenbidt type – er vendt hjem efter krigens afslutning. Han kæmpede for Sydstaterne, så da han vender hjem og opdager, at Nordstaterne har eksproprieret hans ejendom, er det ikke med et smil på læberne – tværtimod! At hans kone Ruth er blevet fordrevet fra deres ejendom (og beboerne i byen Blackwater ikke just tager imod den hjemvendte med åbne arme) gør heller ikke sagerne bedre!

Wes Cutter er en mand, der bedst befinder sig i skyggerne. Han er en mand, der lader sig lede af hævn, og som ikke er bleg for at skyde først og stille spørgsmål bagefter. Han er – med andre ord – sindbilledet på den i indledningen nævnte revolverhelt – en ærketypisk, mytologisk skikkelse fostret af amerikansk muld.

Denne status som revolverhelt par excellence bliver allerede på de første sider slået fast, da Cutter beviser, at han er i stand til at foretage en kompromisløs nedslagtning, hvis man stiller sig i vejen for ham. Det er en blodig og virtuos opvisning i revolverhåndtering, der manifesterer ham som en mand, man ikke uden videre bider skeer med.  Wes Cutter er en kombination af Dirty Harry og Sergio Leones forknytte The Man With No Name. Begge karakterer, der har opnået filmmytologisk status takket være Clint Eastwoods netop kompromisløse attitude at fremstille disse på.

Døden rejser med Cutter. Han er døden til hest, han er hævnen personificeret. Man mindes i denne sammenhæng uvilkårligt et citat fra Johannes’ åbenbaring 6.8, hvor det forlyder, at: Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet Døden, og Dødsriget var hans følgesvend. Ikke så meget fordi, citatet stammer fra Bibelen som fordi, at det også benyttes i George P. Cosmatos’ geniale western Tombstone fra 1993, hvor Kurt Russel netop fremfører denne bibelske passus med gedigen patos og overbevisende vrede. Ydermere tydeliggøres dødssymbolikken ved den flyvende skygge, der konstant hænger over Cutters hoved: en grib er hans trofaste følgesvend!

Der er ligeledes i serien en genial sammensmeltning af fortid og nutid, der sætter Cutters følelser i relief til de handlinger, han begår og den vrede, han føler. Denne sammensmeltning skal jeg ikke komme nærmere ind på her, da jeg ikke vil berøve fremtidige læsere af serien glæden ved selv at bemærke den.

Som jeg skrev tidligere, så vil man uden tvivl tage Loveless til sig, hvis man er fan af westerngenren – den er simpelthen gedigen på alle områder! Andet bind i serien bliver af G. Floy Studio (ifølge deres hjemmeside) lanceret til november. Jeg kan næsten ikke vente!

2644385-brian_azerello

Brian Azzarello

hjemkomst_forside_stor



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.