Anmeldelse

K

unsthistorikeren Lennart Gottliebs værk om Michael Kvium åbner dørene til et surrealt univers af perversioner. Kunstneren Kvium udfordrer med sin visualisering af det ofte makabre en latent fascination hos beskueren – man både væmmes og frastødes såvel som fascineres som forundres over den mangfoldighed af uhyrligheder, man støder på hos Kvium. Det er intet mindre end dragende!

Michael Kviums kunst er unik og særegen, hvilket man vil bemærke, så snart man står foran den. Hvis man skal forsøge at kategorisere ham – at sammenligne ham med andre kunstnere – så er en han en syret kombination af Salvador Dali og H.R. Giger. Et menneske – en kunstner – der ikke lader sig binde på hænder og fødder af vanetænkning, herskende morale og kunstkonventioner. Hvilket i øvrigt blot har vist sig at være givende, da han som kunstner har bevæget sig langt siden tiden på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han tog sin uddannelse fra 1979 til 1985.

Kviums kunst er en syret kombination af genialitet og galskab tilsat rå mængder af perversioner. Han afdækker mørklagte tabuområder med sin sprængfarlige konfrontationskunst – eller provokationskunst, om man vil – der ikke kender til eller accepterer de grænser for kunstens færden og udfoldelse, den fordummende vanetænkning har kastet den ud i.

Der eksisterer en eksplicit og passioneret afsøgning af grænser i Kviums ofte brutale malerier, der på den uforvarende beskuer kan afføde stærke reaktioner, der går fra væmmelsens første stadie videre til fascinationens andet stadie. Man tvinges til at reagere, når man står overfor et maleri af Kvium – her har man ikke muligheden for at slå de mentale tankeprocesser fra!

Mange af værkerne kan bedst beskrives som værende repræsenterende og skildrende diverse former for menneskelige bestiarier, hvor tabubelagte områder blotlægges koncentreret og visuelt provokerende.  Malerier som f.eks. “En Køkkenscene” (1986), “Agurkesæson” (1986) og “En fræk dreng” (1985) kan man enten vælge at tage anstød af, eller man kan forsøge at gå ned i den psykologi, der ligger implicit og latent i malerierne for derigennem at nå frem til den altid eksisterende kerne. Selvom man kunne forledes til at tro det, så skaber Kvium nemlig ikke blot sin kunst for at provokere! Der er altid en symbolsk og psykologisk referenceramme, Kviums kunst føjer sig ind i – det gælder blot om, at man tør finde frem til den!

Lennart Gottlieb har skrevet et flot referenceværk om Kvium og dennes oeuvre. Bogen indlemmer en lang række af Kviums kendte malerier, der blandt andet kan beskues på Statens Museum for Kunst, Århus Kunstmuseum (Aros), Horsens Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum. Men det er også lykkedes forfatteren at få fat i en lang række malerier, der er dele af private samlinger, hvilket giver et mere nuanceret billede af kunstneren Kvium. Bogen er en absolut nødvendighed i bogsamlingen, hvis man har interesse for kunst i almindelighed og for dansk samtidskunst i særdeleshed.

Michael Kvium

Michael Kvium - malrier og motiver



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.