Anmeldelse

G

yldendal har netop genudsendt Hanne Blochs kogebog Mit italienske køkken. Det er en kogebog af den slags, der ikke kun inspirerer til kulinariske oplevelser, men som også giver lyst til at rejse. Bogen er således ikke kun spækket til randen med lækre, italienske specialiteter, men byder også på et overmål af flotte og yderst stemningsfulde fotografier fra Umbrien, hvor forfatteren har hus.

Det første ens øjne møder, når man åbner Hanne Blochs Mit italienske køkken, er en dobbeltside med smukke, gule solsikker. Herfra er linjen lagt til en eventyrlig rejse ind i Umbriens fortryllende landskaber, hvor retter så delikate, at tænderne løber i vand, springer én i møde fra bogens mange velillustrerede sider. Det er en kogebog, der fortjener at blive bemærket, da forfatteren med personlig indlevelse har skabt et flot og gedigent værk, der svulmer over af kærlighed – ikke kun til madkunsten i almindelighed, men til Italien i særdeleshed. 

Igennem tolv kapitler (forretter, mellemretter, pizza, hovedretter, tilbehør, desserter, ost, brød og tærter, kager, vin, oliven og konservering) føres man ind i såvel det umbriske som det klassisk italienske køkken, hvor fotografen Thomas Hergaards mange billeder i den grad fungerer ansporende. Ikke kun til at give sig i kast med de udsøgte opskrifter, men også til at smide alt hvad man har i hænderne og bestille en rejse til Umbrien – dette italienske paradis, der også kaldes for Italiens grønne hjerte.

Hvis man befinder sig i den situation, at man står og mangler en kogebog, der indeholder italienske retter, så vil jeg ikke et minut tøve med at anbefale et køb af Hanne Blochs enormt inspirerende kogebog. Ikke kun leverer den, hvad den lover, den leverer også mere end det. For som skrevet så er bogen ikke kun en rejse udi den italienske gastronomi, den er også en rejse ind i den umbriske kultur, hvor blomstrende landskaber, svimlende panoramaer af hyggelige bjerglandsbyer og portrætter af den glade lokalbefolkning gør bogen til et must for enhver rejse- og madconnaisseur.

Især bør man bide mærke i kapitlet om pizzaer, der viser, at simpelt og enkelt er bedre end svulstigt og overdænget. Hvis man kun kender til pizza fra den lokale nede på hjørnet, så vil man muligvis ryste på hovedet over den sparsommelighed, italienerne ligger for dagen, når de dekorerer deres pizza. Her er der tale om få ingredienser – ofte kun to til tre slags – der så til gengæld går godt i spænd og fremhæver deres særegne og respektive smagsnuancer. Herhjemme laves der pizza efter devisen mere er bedre, og pizzaen har således en tendens til at svømme over af uharmoniske smage, hvor det ene fyld kvæler det andet. Sagt med andre ord – køb bogen og lær at lave rigtige, italienske pizzaer.

Mit italienske køkken



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.