Anmeldelse

ComicWiki_logo

G

yldendal er på banen med bogen Radiserne, der indeholder intet mindre end 1200 fornøjelige striber fra tegneseriens storhedstid i 1960’erne. Det er stærkt underholdende – og vanedannende – læsning, man kaster sig ud i med Søren Brun, Nuser, Trine, Nina, Schrøder, Rumle og Rikke Rask!

Jeg var blot en lille knægt, da jeg første gang blev den lykkelige ejer af et tegneseriehæfte med Radiserne. Hæftet har jeg stadig – det er blevet læst til flappende laser – og med tiden blev det ene til en kæmpe bunke. Jeg blev på godt og ondt indfanget af Charles M. Schulz’ sprudlende univers, hvor ikke mindst Nuser – den lille, men kloge beagle – blev en følgesvend igennem barndom og ungdom, og som jeg med uformindsket glæde stadig vender tilbage til jævnligt.

Der er intet fordækt ved at læse tegneserier, der er intet obskurt ved de kulørte (eller sort hvide) universer af animerede figurer, der dog i mange, mange år har henlevet en tilværelse i skyggen af den mere “lødige” litteratur, hvor ord alene har båret handlingens gang. Ikke desto mindre var det netop tegneserierne, der ikke kun vakte min læseglæde, men også i videre udstrækning min kærlighed til kunst og kultur. Glæden ved Radiserne førte derfor ikke kun til, at jeg kastede mig over Smølferne, Gammelpot, Lucky Luke, Asterix og mange, mange andre tegneserier, men også at jeg begyndte – sideløbende med, men ALDRIG afløsende – at læse klepperter fra Heminqways, Steinbecks, Dostojevskijs og Faulkners hånd! Så kære forældre, I skal skam ikke være kede af, at jeres børn elsker tegneserier – det gør skam ingen skade, tværtimod!

Gyldendals nye hyldestudgivelse – må der komme flere, ja mange flere, af slagsen – er en suveræn samling af de striber, der strømmede ud af Schulz’ energiske pen i 1960’erne – hans storhedstid. Radiserne – som den blev døbt på dansk – hed oprindeligt Peanuts, hvilket Charles M. Schulz aldrig kunne forene sig med. Han brød sig ikke om titlen på sin tegneserie, som han mente var meningsløs – i øvrigt lige så meningsløs som den danske! Men selvom titlen ikke just har referencer til universet selv, så er Radiserne titlen på en tegneserie alle kender og rigtig mange elsker (også titlen)!

Den første stribe Radiserne blev bragt i Politiken den 14. juni 1959 og den sidste dagen efter Schulz’ død den 12. februar 2000. I 41 år kunne læsere af Politiken følge Nusers, Søren Bruns, Trines og alle de andres kvababbelser, overvejelser, problemer, sorger og ikke mindst glæder. Hvis man savner universet, så er Gyldendals nys udsendte bog et must, der ikke kun vil pryde ens samling af Radiserne, men som også vil levere TIMEVIS af supermorsom underholdning af den absolut bedste og uforpligtende slags. Hvis du er Nuser-fan er der kun et at sige: KØB DEN!

I USA har man for tiden gang i et storstilet projekt, der på sigt vil betyde, at man kan blive den lykkelige ejer af ALLE striber med Radiserne – ca. 18.000 af slagsen (du læste rigtigt)! Projektet vil fordele sig på 25 bind, der hver vil indeholde 2 år. Lad derfor dette være en opfordring til Gyldendals Forlag – eller Politikens – om også at berige danskerne med en komplet samling af Radiserne! Jeg skal i hvert fald nok købe et sæt, det lover jeg – ama’r halshug!

Charles M. Schulz

Charles M. Schulz

Radiserne



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.