Anmeldelse

Spændingsromanen Sankt Psyko – skrevet af den svenske bestsellermester Johan Theorin – forsøger, jeg skriver forsøger, at udforske det menneskelige sinds irgange, hvilket ikke lykkes. Hverken helt eller halvt.

Børnehavepædagogen Jan Hauger har fået en vikarstilling i børnehaven Lysningen, der er tilknyttet den retspsykiatriske sikringsafdeling på Sankt Patricia. Et psykiatrisk hospital, der huser i hvert fald én stærkt ubehagelig type: seriemorderen Ivan Rössel.

Hauger, der både har skeletter i skabet og lig på loftet, følger sin egen forskruede dagsorden, der naturligvis ikke skal afsløres her, men som utilsigtet kommer til at involvere ovenover nævnte seriemorder. Haugers handlinger er ikke styret af sund fornuft, og graden af empati, han kan mønstre, er problematisk. Og så er det i øvrigt ikke på grund af børnene, at han har søgt vikarstillingen. De i romanen indvævede spring i tid gør, at man langsomt finder ud af, hvad Hauger har bedrevet samt hvorfor, at han helst ikke vil have rodet rundt i sin fortid.

Johan Theorin, der herhjemme er bedst kendt for sine pt. tre udgivne Ølandskrimier, har med Sankt Psyko begået en ordinær og sprogkedelig krimibanalitet, der humper sig adstadigt af sted. Den nærmest filmisk skrevne afslutning på krimibanaliteten, der afvikles i et hidsigt over hals og hoved-tempo, gør ikke romanen bedre, tværtimod. Hvis romanen som helhed er middelmådig, så er slutningen direkte elendig. Det er action på bekostning af psykologi.

Jeg kan derfor heller ikke påstå, at jeg efterlades med helt samme opfattelse som den, en unavngiven anmelder fra Skånskan.se citeres for at have. Forlaget citerer på bogens bagside nævnte anmelder for at mene, at Theorin er en af Sveriges mest originale og velformulerede forfattere. Hvis ordene original og velformuleret skal tages for gode varer, så må det i sandhed stå skidt til med originale og velformulerede forfattere i det svenske litteraturmiljø, når Theorin for Sankt Psyko kan høste så fine ord.

Johan Theorin



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.