Anmeldelse

G

yldendals nys udsendte Seriemordere – USA’s uhyggeligste forbrydere, skrevet af psykologen Henriette Sørensen, åbner en uhyggelig luge til nogle af vor tids mest bestialske mennesker, der med koldblodig ringeagt har maltrakteret sig gennem et unævneligt antal uskyldige ofre. Det er en blodig omgang, så lad det derfor allerede være skrevet her: Bogen er ikke for sarte sjæle med nerverne uden på huden!

Hvis man uforvarende får Henriette Sørensens nye bog om seriemordere i hånden, vil man i de første 11 kapitler blive præsenteret for alskens menneskelig ondskab udpenslet i en sådan grad, at man tager sig i at håbe, at der er tale om fiktion. Men det er der ikke! Tværtimod er der tale om den skinbarlige virkelighed i ubeskåret format.

Bogen er en modbydelig tour de force i psykopatiens uransagelige irgange, hvor vi udførligt og yderst billedligt bliver præsenteret for nogle af de mest ekstremt perverterede, blodige og menneskeligt degraderende handlinger, som seriemordere udsætter deres sagesløse og dybt fortvivlede ofre for.

Man introduceres ikke blot for de alment kendte menneskemonstre som Ted Bundy og Jeffrey Dahmer, men kastes også ud på dybt vand med sådanne psykotiske eksistenser som Steven Brian Pennell og Edmund Emil Kemper. I udførlige kapitler skildres disse menneskers uhyrlige adfærd, og Henriette Sørensen benytter samtidig lejligheden til løbende at forklare, hvorledes man i FBI tegner en psykologisk gerningsmandsprofil.

Alt i alt er bogen en interessant indføring i seriemorderes liv og levned, hvor disses skrækkelige gerninger søges forklaret ud fra et psykoanalytisk tankesæt.  Dog er der en række områder ved den omkring 300 sider lange bog, der skæmmer helhedsindtrykket. Værket burde således have været underkastet en noget grundigere korrekturlæsning, førend det blev sendt på gaden, da man desværre stirrer sig blind på de løbende og tilbagevendende sprog- og slåfejl. Sådanne burde ikke forekomme i det omfang, de forekommer – og slet ikke i en udgivelse fra vort mest hæderkronede forlag!

Yderligere undres man over, at et værk med en så konkret titel som Seriemordere – USA’s uhyggeligste forbrydere, ikke vælger at forholde sig stringent til disse, altså amerikanske seriemordere. Afsnittet om seriemordere i Danmark virker derfor som en lettere unødvendig perspektivering taget det faktum i betragtning, at man i stedet kunne have valgt at bruge pladsen på seriemordere som David Berkowitz, John Wayne Gacy og Wayne Williams, der alle brillerer ved deres fravær. De ville under alle omstædigheder have passet bedre ind i bogens struktur end Ashraf Shahidani.

Men som skrevet, så giver bogen et godt billede af nogle af USA’s mest modbydelige misdædere, og hvis man har en interesse for disses gøren og laden, så er de første 11 kapitler velinformerende. Dog kan det undre, at forfatteren i sin introduktion skriver, at filmen Ted Bundy (…) tager udgangspunkt i virkelige mordere (…), og at filmen Henry: Portrait of a Serialkiller er at regne som fiktion. Sidstnævnte tage lige så meget udgangspunkt i virkelige mordere som førstnævnte, da den er et portræt af Henry Lee Lucas – og begge film er i øvrigt fiktion.

Og når hun nu i sin indledning nævner, at man siden Ondskabens øjne har udvist en stigende interesse for seriemordere, hvorfor så ikke nævne Ed Gein – blot perifert? – som jo netop er inspirationen bag ikke blot denne film, men også Alfred Hitchcocks Psycho. Men sådan er der så meget…

Seriemordere - USAs uhyggeligste forbrydere



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.